Du sparer masser af tid, hvis du vælger at bygge med byggeplader.

Du sparer masser af tid, hvis du vælger at bygge med byggeplader.

Byggeplader er geniale på mange planer: De er nemme at arbejde med – du dækker simpelthen et stort område på kort tid. De er også nemmere at håndtere end fx smalle brædder.

Og så er de i mange tilfælde billige, i hvert fald de byggeplader, der er lavet af træ. De består nemlig af træaffald, der engang blev kasseret, men som nu bliver til stærke og prisbillige byggematerialer.

Her gennemgår vi gipsplader, spånplader, OSBplader, Krydsfinerplader, polystyrenplader og fibergipsplader.


1. Gips: Pladen, der kan bruges til næsten alt

Byggeplader af gips: Pladerne er nemme at montere på et skelet af enten træ eller stål.

Pladerne er nemme at montere på et skelet af enten træ eller stål.

Gipskartonplader fås i så mange varianter, at de kan dække alle flader i alle rum.

Gipsplader er nemme at skære i og nemme at skrue op på vægge og lofter. Til vådrum fås de imprægnerede, og til lofter kan du få dem med forsænkede spartelkanter på alle fire sider.

Til gulve kan du købe gulvgipsplader, der giver et meget stift underlag, som fx kan bruges som underlag for klinker.

Gipskartonplader fås også med polystyrenisolering på bagsiden, såkaldte varmvægsplader.

Gipskartonplader er brandhæmmende, og derfor er de oplagte at bruge til vægge og lofter, enten alene i to lag eller uden på en krydsfiner- eller OSB-plade, der giver et godt, skruesikkert underlag, som det er nemt at gøre ting fast i.

Varianter

  • Standardplader til vægge og lofter
  • Loftgipsplader med affasede kanter
  • Vådrumsplader
  • Gulvgipsplader.

Fordele

  • Lette at arbejde med
  • Oplagte til gør det selv'ere
  • Billige og brandhæmmende.

Ulemper

  • Kræver specialplugs, hvis de skal bære tunge ting.

Priseksempel

  • Standardplader på 90 x 240 cm fås fra ca. 50 kr.


2. Spånplader: Den klassiske og billige løsning

Byggeplader af spånplader: Den klassiske og billige løsning

Træspåner presset sammen med lim bliver til de spånplader, som typisk bruges til møbler. Men de kan sagtens bruges i byggeriet, dog kun indendørs, da de suger fugt.

En af de mest anvendte byggeplader er gulvspånplader, der er forsynet med fer og not, så de kan danne en stærk, samlet flade, når de limes sammen. Her skal du sikre dig, at pladen er godkendt til konstruktionsbrug. En almindelig møbelplade er ikke stærk nok.

Varianter

  • Standardplade
  • Gulvspånplade
  • Sporplade til gulvvarme.

Fordele

  • Billige
  • Nemme at save i.

Ulemper

  • Ikke så stærke som OSB og krydsfiner.

Priseksempler

  • Gulvspånplade: 2,2 x 61,5 x 180 cm fra ca. 60 kr.
  • Standardspånplade: 1,2 x 80 x 120 cm fra ca. 60 kr.


3. OSB: Den billige (og trendy) krydsfiner

Byggeplader af OSB: Den billige (og trendy) krydsfiner

Træspåner og -flis, der er limet sammen, bliver til OSBplader. De seneste år har de i stigende grad afløst de dyrere krydsfinerplader, både inde og ude. Mange mener, at de er så pæne (trendy), at de ikke skal beklædes eller males.

OSB er oplagt at bruge som inderste lag i en væg, der skal beklædes med gips. På den måde får du en skruefast væg, som er langt mere praktisk end en væg, der kun består af gipskartonplader, og billigere end en væg med krydsfiner

Varianter

  • OSB1 til tørre omgivelser (inde)
  • OSB2 til fugtigere omgivelser som garager
  • OSB3 til udendørs brug.

Fordele

  • Laves af træ fra udtynding af skove
  • I praksis samme styrke mv. som krydsfiner, men billigere.

Ulemper

  • Ingen ulemper.

Priseksempler
OSB3-plade: 1,2 x 122 x 244 cm fra ca. 150 kr.


4. Krydsfiner: Den klassiske plade til tag og gulv

Byggeplader af krydsfiner: Den klassiske plade til tag og gulv

Krydsfiner er den klassiske byggeplade, der både kan bruges inde og ude.

Ultratynde skiver af en træstamme limes sammen, så træfibrene krydser og danner en stærk træplade, der fx kan bruges som undergulv. Med den rette lim kan pladerne blive vandfaste og blandt andet bruges som undertag

Varianter

  • Birkekrydsfiner til snedkerformål
  • Nåletræskrydsfiner til undergulve, undertag mv.
  • Støbekrydsfiner til støbeforme mv.

Fordele

  • Stærke og pæne.

Ulemper
Forholdsvis dyre.

Priseksempler
Birkekrydsfiner: 1,2 x 244 x 122 cm fra ca. 800 kr.


5. Polystyren: Lette plader til vægge, gulve og vådrum

Byggeplader af polystyren: Pladerne kan bruges på gulv og væg, men du kan også bruge dem til fx bordplader med fliser på.

Pladerne kan bruges på gulv og væg, men du kan også bruge dem til fx bordplader med fliser på.

Coatede polystyrenplader gør meget byggeri nemmere, både i vådrum og resten af huset.

De vejer tæt på ingenting, men er superstærke og ovenikøbet i mange tilfælde godkendt til brug i vådrum. De coatede polystyrenplader vinder frem mange steder. Men det er ikke en billig løsning.

Som de fleste andre byggematerialer er pladerne udviklet til det professionelle byggeri, og her er vægt, nem håndtering og isolering og vandtæthed samlet i én plade en tidsbesparelse, der er til at tage og føle på. Og tid er penge, når man er professionel.

For os andre er det at kunne bygge en bruseniche på rekordtid uden at få ondt i ryggen en lækker luksus, men den koster altså en del på byggebudgettet.

Varianter

  • Varierer fra producent til producent, men fås typisk som byggeplader i 1 til 10 cm's tykkelse og som gulvelementer.

Fordele

  • Lette at håndtere og at lime sammen
  • Stærke
  • Ofte vådrumsgodkendte.

Ulemper

  • Ret dyre.

Priseksempler

  • Byggeplade: 2 x 60 x 250 cm fra ca. 250 kr.
  • Gulvplade med spor til varme: 5 x 60 x 124 cm fra ca. 440 kr.


LÆS OGSÅ: Polystyren – som isolering og byggeplader

6. Fibergips: Den ekstra hårde og skruefaste gipsplade

Byggeplader af fibergips: Den ekstra hårde og skruefaste gipsplade

Fibergipsplader er langt hårdere end gipskartonplader. Det gør dem skruefaste, lyddæmpende og mere stabile. Men de fiberforstærkede plader er også dyrere og tungere, og de er sværere at skære i. Hvor gipskartonpladerne uden problemer kan deles og skæres til med en hobbykniv, kræver denne hårdere variant noget kraftigere værktøj, særligt hvis der ikke kun er tale om at dele en plade på midten.

De seneste år er pladerne blevet beskyldt for at halte rent miljømæssigt, fordi de, modsat gipskartonpladerne, ikke kan genbruges.

Med fibergips kan du bygge en stærk væg i ét lag, og du kan uden videre skrue ting fast i den med helt almindelige murplugs.

Pladerne skal limes sammen, og her er det generelt nemmere at spartle samlingerne, end det er tilfældet med gipskartonpladerne.

Varianter

  • Fås i mange varianter, med eller uden spartelkanter og med eller uden polystyrenisolering på bagsiden (ofte kaldet en varmvæg).

Fordele

  • Stærke og skruefaste.

Ulemper

  • Tunge
  • Ikke genanvendelige
  • Forholdsvis dyre.

Priseksempler

  • Plade med rette kanter: 1,25 x 90 x 240 cm fra ca. 150 kr.
  • Plade med spartelkanter: 1,5 x 90 x 120 cm fra ca. 120 kr.

LÆS OGSÅ: Sådan arbejder du med fibergipsplader