Først skrabes det værste af den gamle maling af med skrabejernet. Herefter benytter maleren excentersliberen til at komme helt i bund. Når fliserne er renset, fejes de over med en kost, så alle sliberester fjernes.

Skal malingen holde, skal der benyttes en hæftegrunder, der males på alle fliserne.

Når den er tør males med ønskede færdigmaling. Hvis sålbænken tidligere havde været afdækket, kunne fliserne have været frisket op med én gang linolie tyndet 30 % med terpentin, men da fliserne ikke kunne renses helt rene valgte maleren at male dem.

Fliserne males nu med en sort oliemaling, der kan holde til at sidde udendørs.

Den før så matte sålbænk fremstår nu flot og nymalet. Metoden kan i øvrigt også benyttes indendørs, hvis man fx vil male gamle fliser i badeværelser over. Det kræver dog en grundig rengøring.