Sådan arbejder du med støbemix

Støbemix kommer som færdigblandet produkt, men du kan også blande din støbemix selv. Vi viser hvordan og guider dig til, hvordan du arbejder med støbemix.

Støbemix: Sådan arbejder du med støbemix

Skal du blande større mængder støbemix, kan du leje en tvangsblander.

Hvad er støbemix?

Støbemix består af sand, grus og småsten. Blandingsforholdet kan variere en smule afhængigt af producenten.

Her skal du bruge støbemix

Du kan bruge støbemix til flere opgaver. Det gælder blandt andet, når du skal:

  • støbe fundament
  • støbe trapper
  • lave kantsikring rundt om indkørslens flisebelægning.

Findes støbemix som færdigblandet produkt?

Ja, støbemix kan købes i sække. Støbemix fås både i sække a 25 kg, men også i såkaldte big bags a 500 kg.

Vælger du at bestille en big bag, kan du i de fleste tilfælde få den leveret på din adresse af det lokale byggemarked mod en lille merpris. uanset hvordan du køber støbemix skal du blot tilsætte vand og cement. Derfor er det en nem løsning at købe støbemix, som et færdigblandet produkt.

Støbemix: Færdigblandet støbemix

Tallet 0-16 mm angiver, at der kan forekomme sten, også kaldet eller korn, på op til 16 mm.

Hvad koster støbemix?

Prisen på støbemix varierer. Prisen afhænger blandt andet af, hvor du køber din støbemix henne, og hvor meget støbemix du skal bruge. Størrelsen på stenene i støbemixen spiller også ind.

Køber du for eksempel en sæk med 25 kg støbemix (0-8 mm) skal du regne med at betale cirka 30 kroner. Køber du derimod 500 kg støbemix (0-16 mm) i en big bag, skal du regne med at betale cirka 1.150 kroner inkl. fragt.

Det er med andre ord en god ide, at gøre sig nogle præcise overvejelser om, hvor meget støbemix du skal bruge på dit projekt. Skal du i gang med det helt store støbeprojekt, kan du også få støbemixen leveret pr. ton, hvor kranbilen enten tipper støbemixen af i din indkørsel, eller placerer den et aftalt sted på din grund med en grab.

Støbemix: Hvad koster støbemix?

De små sække er nemme at transportere og velegnede til mindre reparationer.

Støbemix blandingsforhold

Det er de færreste, der vælger selv at blande deres støbemix, da det er så nemt at få det leveret som færdigt produkt. Men hvis du skal bruge meget støbemix, kan der være penge at spare.

Hvis du alligevel vælger at blande din støbemix selv, er det vigtigt, at du bruger de rigtige blandingsforhold mellem cement, sand og sten. Her får du blandingsforholdene for de mest almindelige typer opgaver:

Blandingsforhold for almindelige opgaver med støbemix

STØBNING AF FUNDAMENT MED STØBEMIX
Skal du støbe et nyt fundament, skal du eksempelvis bruge 1 del cement, 3,5 dele sand og 5 dele sten.

FASTSTØBNING AF STOLPER ELLER KANTSIKRING MED STØBEMIX
Skal du eksempel støbe stolper ned i din græsplæne skal blandingsforholdet skal være 1 del cement, 2 dele sand og 3 dele sten. Støbemix er godt, hvis du skal sikre stolperne til din hævede træterrasse.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Materialer