Glatte vegger med glassfilt
UDVENDIGT HJØRNE
1. Træk ikke filten rundt om hjørnet. Filten skal kun føres frem til hjørnet, og så skal den skæres (eller slibes) til.
2. Gør det samme på begge vægflader. Lad filten rage lidt ud over hjørnet, lim den fast, glat efter, og stryg så inde fra væggen og ud over hjørnet med en slibeklods eller en slibesvamp. Så skærer du filten til præcist på hjørnet og får et flot resultat.

INDVENDIGT HJØRNE
1. Kom godt med lim i hjørnet, men kun på en væg ad gangen. Lad filten på denne væg gå hen til hjørnet og 3-5 cm længere.
2. Ret filtbanen til, og glat den ud. Det er vigtigt, at der kun er lim på den ene vægflade.
3. Skub filten tæt ind i hjørnet. En gummispartel er god til opgaven. Filten skal sidde helt tæt til væggen.
4. Skær filten over helt inde i hjørnet. Brug et skarpt knivsblad, og lad en finger presse filten på plads foran kniven.

BAG OM RØR
1. Kom godt med lim på væggen. Hellere et rigeligt tykt lag end for lidt.
2. Læg filten hen over rørene, og skær igennem. Her skærer vi imellem to rør. Havde der kun været ét, skulle filten skæres igennem midt på røret.
3. Skær filten til forneden, hvor rørene kommer ud af væggen. Skær helt tæt ind til røret/manchetten.
4. Skær et snit ved rørholderne. Igen gælder det om at være omhyggelig og at knække knivsbladene af ofte.
5. Skub filten på plads bag rørene. Glat pænt ud.

RUNDT OM FORHINDRINGER
1. Skær filten tæt ind til røret (eller anden forhindring). Vær omhyggelig og præcis.
2. Skær filten væk, igen helt tæt ind til røret, og med et skarpt knivsblad i hobbykniven.
3. Pres filten på plads, og tør lim af rørene, inden den tørrer ind.