Hvad bruges konstruktionstræ til?
TAGKONSTRUKTIONER
Tømmer, der bruges til tagspær, skal være styrkeprøvet og svare til spænd, tagrejsning, snelast m.m. Ved køb af færdige spær slipper man for en masse kompliceret regnearbejde.
ETAGEADSKILLELSE
Bærende bjælker i fx en etageadskillelse skal normalt mindst være klassificeret C18. Det er værdifuld information, hvis man på et tidspunkt skal udskifte en bjælke.
Konstruktionstræ kræver beskyttelse
Konstruktionstræ er træ og skal behandles derefter. Fugt kan få træet til at rådne eller blive angrebet af svamp. Det er ikke faktorer, som CE-mærkning og styrkeklassificering sikrer imod.
Træet må ikke være fugtigt konstant, og konstruktionen skal ventileres så effektivt, at evt. fugt hurtigt forsvinder. Ellers vil træet med tiden blive nedbrudt, så bæreevnen ødelægges, hvilket kan være fatalt.
Samtidig skal det sikres, at træet er så længe som muligt om at bryde i brand. Det gøres bl.a. med brandhæmmende plader, særlig maling og fugemasse ved rørgennemføringer. Da træet som nævnt kræver ventilation, stilles der også krav til ventilationsventilerne. De skal ikke kunne tillade, at ilden breder sig.
Varianter af konstruktionstræ
SPÆRTRÆ
Træ, der er styrkeprøvet og bl.a. bruges til spær. Det er stort set knastfrit, men findes også som “fingersamlet”, hvor man har savet knaster ud og samlet træet igen.
LIMTRÆSBJÆLKER
Træklodser, der er limet sammen i forbandt, så knaster og revner undgås. Det øger styrken i forhold til massive bjælker med samme dimensioner. Styrkeklassificeres også GL24, GL28 m.fl.
CLT-ELEMENTER
Krydsfiner lavet af træplader og træets svar på betonelementer. Elementerne vejer meget mindre end beton og er derfor lettere at håndtere. Bruges til yder- og indervægge, gulve, lofter m.m. Klimavenligt.
I-BJÆLKER
Består af en lodret træfiberplade mellem to krydsfinerlægter/-lister. Fordelen er en høj styrke og en lav vægt i forhold til massive bjælker. Anvendes kun med fiberpladen lodret; ellers forsvinder styrken.
DIMENSIONER
Lister, brædder, lægter, bjælker, stolper, reglar, heltømmer, halvtømmer osv. En del af navnene er forældede og stammer fra det, man har benyttet de forskellige dimensioner til. Men tømrersproget er ikke sådan at modernisere. Dansk Standard opererer fx kun med brædder, lægter, planker og tømmer, jf. skemaet. Og sjovt nok skæres det meste træ stadig op i dimensioner, der svarer til de gamle tommemål, selvom de blev afskaffet i 1912.
