Bliv klogere på konstruktionstræ

Når træ sælges som “konstruktionstræ”, betyder det, at det er styrkeprøvet til at bære mere end sig selv. Det overholder faste normer for, hvor meget træet kan bære over et vist spænd. Det giver sikkerhed for, at konstruktionerne kan bære. Få overblik over formål og varianter her.

Et tag er rigtig tungt. Det stiller store krav til konstruktionen nedenunder.

Et tag er rigtig tungt. Det stiller store krav til konstruktionen nedenunder.

Hvad bruges konstruktionstræ til?

TAGKONSTRUKTIONER

Tømmer, der bruges til tagspær, skal være styrkeprøvet og svare til spænd, tagrejsning, snelast m.m. Ved køb af færdige spær slipper man for en masse kompliceret regnearbejde.

ETAGEADSKILLELSE

Bærende bjælker i fx en etageadskillelse skal normalt mindst være klassificeret C18. Det er værdifuld information, hvis man på et tidspunkt skal udskifte en bjælke.

CARPORT OG GARAGE

Kræver ikke klassificeret (CE-mærket) træ, hvis det gælder som fritstående bygninger. Men bygges der sammen med beboelseshus, kræver det mindst C18-klassificeret træ.

Konstruktionstræ kræver beskyttelse

Konstruktionstræ er træ og skal behandles derefter. Fugt kan få træet til at rådne eller blive angrebet af svamp. Det er ikke faktorer, som CE-mærkning og styrkeklassificering sikrer imod.

Træet må ikke være fugtigt konstant, og konstruktionen skal ventileres så effektivt, at evt. fugt hurtigt forsvinder. Ellers vil træet med tiden blive nedbrudt, så bæreevnen ødelægges, hvilket kan være fatalt.

Samtidig skal det sikres, at træet er så længe som muligt om at bryde i brand. Det gøres bl.a. med brandhæmmende plader, særlig maling og fugemasse ved rørgennemføringer. Da træet som nævnt kræver ventilation, stilles der også krav til ventilationsventilerne. De skal ikke kunne tillade, at ilden breder sig.

Effektiv ventilering langs tagfoden sikrer mod fugt. Stenulden er brandhæmmende.

Et lag fibergips på gulvet virker som brandhæmmer i etageadskillelsen.

Varianter af konstruktionstræ

SPÆRTRÆ

Træ, der er styrkeprøvet og bl.a. bruges til spær. Det er stort set knastfrit, men findes også som “fingersamlet”, hvor man har savet knaster ud og samlet træet igen.

LIMTRÆSBJÆLKER

Træklodser, der er limet sammen i forbandt, så knaster og revner undgås. Det øger styrken i forhold til massive bjælker med samme dimensioner. Styrkeklassificeres også GL24, GL28 m.fl.

CLT-ELEMENTER

Krydsfiner lavet af træplader og træets svar på betonelementer. Elementerne vejer meget mindre end beton og er derfor lettere at håndtere. Bruges til yder- og indervægge, gulve, lofter m.m. Klimavenligt.

I-BJÆLKER

Består af en lodret træfiberplade mellem to krydsfinerlægter/-lister. Fordelen er en høj styrke og en lav vægt i forhold til massive bjælker. Anvendes kun med fiberpladen lodret; ellers forsvinder styrken.

STOLPER/BJÆLKER

Når en bjælke rejses til lodret, er det en stolpe. Og en fuldstændig lodret stolpe kan bære meget mere, end når den ligger vandret. Derfor er anvendelsen af betydning for, hvilken C-klasse der skal bruges.

DIMENSIONER

Lister, brædder, lægter, bjælker, stolper, reglar, heltømmer, halvtømmer osv. En del af navnene er forældede og stammer fra det, man har benyttet de forskellige dimensioner til. Men tømrersproget er ikke sådan at modernisere. Dansk Standard opererer fx kun med brædder, lægter, planker og tømmer, jf. skemaet. Og sjovt nok skæres det meste træ stadig op i dimensioner, der svarer til de gamle tommemål, selvom de blev afskaffet i 1912.

DIMENSIONER

    Andre læser lige nu ...