Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Find den rette beklædning med træ

Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Det er meget mere end udseendet, der skiller de forskellige facader af træ fra hinanden. Få overblik over 12 af de mest udbredte træbeklædninger.

Traditioner og erfaring har gennem generationer skabt et bredt udvalg af smukke træbeklædninger, der alle kan beskytte væggene i dit hus og dine andre bygninger i mange år. Derfor er det kun naturligt, at du i første omgang går efter udseendet og stilen på stedet, når du vælger en ny træfacade.

Men om beklædningen skal stå lodret eller vandret, samles med fer og not og bestå af rektangulære høvlede brædder eller fint profilerede specialbrædder, handler også om konkrete styrker og svagheder. Har taget fx kun et lille udhæng, eller er klimaet på stedet særlig hårdt, er det en fordel med vandret beklædning, hvor du kan skifte de mest udsatte brædder forneden og bevare resten.

LÆS OGSÅ: Beklædningsbrædder - se hvilken type du skal vælge!

Opbygningen bag de vandrette brædder er typisk også enklere – til gengæld har du mange flere muligheder med enkle rektangulære brædder og lister, når de stilles lodret. Træfacader forbindes især med huse af træ, men kan også dække tunge vægge – både direkte på muren og på udvendig isolering. Det ændrer dog meget lidt ved den måde, træfacaderne bygges op på.

Vigtig viden, når du bygger træfacader

Regnvandet skal ledes væk fra træet så hurtigt, at det ikke gør skade. Sundt træ kan sagtens tåle at blive vådt, bare det kan slippe af med vandet, før mug og råd får fat.

Brede tagudhæng, rigelig afstand til terrænet, skrå over- og undersider, luft på bagsiden af træet - har du styr på alt det, der kaldes konstruktiv træbeskyttelse, kan din træfacade holde i generationer.

Træet skal kunne give sig i bredden, når det optager og afgiver fugt, ellers vil det slå revner og flække. Derfor gælder der to grundregler, når du sætter træbeklædning op: Aldrig skruer eller søm gennem to brædder, og kun en enkelt skrue eller et enkelt søm ved hver lægte.

For den sidste regel er der få undtagelser, bl. a. beklædninger med åben fals og det yderste lag i en på to- beklædning.

Træbeklædning gøres fast med skruer eller håndsøm. Hvis du bruger sømpistol, vil mange søm gå for dybt og give et hul, som vandet vil samle sig i; brug firkantede varmgalvaniserede søm med hoved, og slå dem i plan med træet med en hammer.

Skruer er oplagte med vore dages maskiner. De skal ikke sidde nær så dybt, og du udskifter let et bræt, der er skruet op. Læs meget mere i bogen TRÆ 55: Træfacader.

Vandrette beklædninger

Vandrette beklædninger bygges af profilbrædder, medmindre der er tale om klink med rektangulære brædder. Det gør dem lidt dyrere - til gengæld er de gode til at klare regn og fugt: Mellem de lodrette bærelægter passerer luften frit opad og tørrer træet bagfra, trænger der regn ind, løber det frit nedad, og rådner de nederste - og mest ud satte - brædder, er de lette at skifte ud. Derfor er de vandrette beklædninger især udbredte i egne med slagregn og fugt.

Lodrette beklædninger

Lodret beklædning kræver normalt et ekstra lag lægter for at sikre ventilation på bagsiden. Når de lodrette brædder sættes på de vandrette bærelægter, lukkes der af for luftstrømmen nedefra og op. Derfor skubber man tit lægterne ud fra væggen med lodrette afstandslister, så luften igen kan løbe opad.

De forskellige typer lodret beklædning kan skabes med profiler og samlinger med not og fer - men oftest varierer man dem ved at kombinere savskårne brædder i forskellige bredder.

Vandrette beklædninger

Klinkbeklædning

Rektangulære brædder lægges ind over hinanden med overlæg på mindst 25 mm. Hele tykkelsen ses, det skaber et kraftigt relief. En enkelt skrue / fra bunden holder begge lag på plads. Nederste bræt understøttes, så det får hældning som de øvrige.

Klinkskåret beklædning m. fals

Denne type kaldes også weatherboards. De har skrå forside og er tyndere foroven, så de kan sættes op med bagsiden i plan med bærelægten, selvom de fortil ligner klink. Den glatte bagside ventileres ringere end klink. Mindre justeringsmulighed.

Beklædning med åben fals

Falsene er her skåret, så der kan komme luft ind mellem brædderne. Beklædningen kræver derfor to skruer ved hver lægte, og du bør styre placeringen med afstandsklodser, når du bygger. Bør ikke bruges på steder med kraftig slagregn.

Klinkbeklædning med fals

Her har de savskårne eller høvlede brædder en fals i overlappet, så relieffet bliver mindre. Nederste bræt understøttes, så det hælder som de øvrige. Er mere elegant end klink, men har færre muligheder for at justere, så det går op med hele brædder.

Beklædning med fals

Profilerne giver overlap, selvom brædderne sættes lodret med glat front og bagside. Den skrå vinkel på falsens front kan være kort eller lang, så den synes mere eller mindre - og væggen synes mere eller mindre kompakt. Er sårbar og males hurtigt.

Profileret vandret beklædning

Beklædningerne med fals findes med rigtig mange smukke profiler - og du møder dem især på gamle huse. Er du ved at forny en sådan facade, må du på jagt efter samme type. Du bør normalt male disse profilbrædder hurtigt, da de ofte står ubeskyttede.

Lodrette beklædninger

En på tobeklædning

Bygges i grundformen af ens savskårne brædder i to lag, men varieres ofte. De brede gab i inderste lag gør, at du kan bygge uden lodrette afstandslister, hvis du bruger mindst 30 mm tykke lægter. Yderste lag får to skruer - den frie del kan give sig med brættet.

Listedækning

Igen en variant af en på to, men nu er der så lidt luft mellem brædderne i inderste lag, at lægterne skubbes fri af bagvæggen med mindst 12 mm tykke afstandslister. Afstanden i inderste lag bør være mindst 10 mm, og listerne er gerne 48-61 mm brede.

Beklædning med åben fals

En moderne udgave af den åbne beklædning med fals på begge kanter. Vindspærren er bedre beskyttet, men slagregn kan stadig nå ind til den. Brædderne skal skrues to gange i hver lægte, så der er risiko for revner. Kræver altid afstandslister.

Brædder på underlagslister

En variant af en på to med smalle lister i første lag. For at sikre 10 mm mellem brædderne i yderste lag skal listerne være mindst 48 mm brede. Bygges op som en på to, men du har mindre mulighed for at justere overlægget, så det går op med hele brædder.

Beklædning med åbne fuger

Et enkelt lag savskårne eller høvlede brædder sat med lidt afstand - og her er vindspærren meget udsat, så den skal både tåle vand og sollys, som fx cementfiberplader. Må have to skruer i hver lægte, så øget risiko for revner. Bruges sjældent til boliger.

Profileret lodret beklædning

De smukke profilbrædder i lodrette beklædninger findes på ældre træhuse - og især længere oppe i Skandinavien, hvor du må gå på jagt efter typer som Barokk, Sveitzer og Kragerø. Her kræves altid afstandslister. Kan ofte nøjes med en enkelt skrue.

Opret Profil

purchase.course_name_message

Opret Profil
Bestilling
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage