Problem:

Jeg synes, det er svært at finde en stærk lak. Kender I en, der holder?

Løsning:

En 1-komponent akryl-/polyuretanlak er vores bedste bud. Den holder til selv ganske stort slid, som der jo typisk er tale om på en trappe.

Der er forskel på, hvor meget du skal slibe, inden du kan lakere, men det er nemt at teste: Har din trappe været lakeret før, så slib den mat, og lakér et lille hjørne. Lad lakken tørre efter anvisningerne på bøtten, og skrab i den med kanten af en mønt.

LÆS OGSÅ: Maling af trappe - så det holder!

Springer lakken af i flager, må du slibe trappen helt ned og starte forfra med en akryl-/ polyuretangrunder. Men holder lakken, kan du blot lakere hele trappen.

Investér i en god pensel, så du ikke får hår i lakken.