Der sker nye ting på Gør Det Selv. Vores dygtige magasin-håndværkere har bygget et nyt skelet til vores blad. Nogle ting er skiftet ud, andre er lavet om, men langt det meste er blot fornyet og forbedret, og nu er vi efterhånden klar til at afsløre det nye udseende.

Nye spændende sektioner

Når vi sådan laver ændringer i bladet, skal det selvfølgelig være ændringer, du som læser kan bruge til noget. Derfor har vi bibeholdt alt det gode, men også tilføjet nogle nye sektioner i bladet. Blandt andet en ny, udvidet Test-sektion med grundige test af nyt værktøj. Her vil vi også se på materialer, beklædning og tilbehør.

Styr på det grundlæggende

Som noget nyt laver vi også en Basis-sektion, hvor vi ser på nogle af det helt basale. Hvordan håndterer man bestemte typer værktøj og materialer? Hvad er de rigtige teknikker, og hvordan udfører man dem? Du kan også gøre brug af vores Den Nemme Måde-sektion, hvor du får masser af tips til at gør det selv – på den nemme måde.

Gør Det Selv-sjælen forbliver intakt

Selvom vores magasin undergår en forvandling, skal du ikke være bange for, at det kommer til at gå ud over den høje kvalitet. Alle de detaljerede vejledninger og tips som du kender vil stadig være en del af Gør Det Selv, og vores dygtige fagfolk vil stadig komme med gode råd til, hvordan du håndterer små og store håndværksprojekter både ude og inde.

Du vil selvfølgelig også stadig have adgang til vores gigantiske gør-det-selv-arkiv på nettet, hvor du kan finde vejledninger til lige præcis det projekt, du er i gang med.

Bestil Gør Det Selv her