NYT i denne uge

En lille og smart kædesav, en genial tommestok og en smart bajonetsav er blandt denne uges spændende nyheder fra Gør Det Selv-land!

Oplagt begyndersav

Skal du bruge en kædesav til at beskære større grene og uregerlige buske eller fælde små træer, så er Stiga SE 1835 et godt bud. Med en sværdlængde på 35 cm, en motor på 1.800 watt og en vægt på 5,4 kg har saven masser af power, samtidig med at den er let at manøvrere.

Vinduet på olietanken gør det muligt at holde øje med olieniveauet, i takt med at den automatiske pumpe løbende forsyner kæden med olie. Kæden strammes uden brug af værktøj

Se igennem vægge

Vil du være helt sikker på ikke at bore eller skrue i skjulte ledninger eller rør, så er Boschs nye vægscanner vejen frem.

Takket være en avanceret radarteknologi kan scanneren bl.a. registrere jern, strømførende og ikke-strømførende kabler, vandrør og underliggende trækonstruktioner i lette vægge såvel som betonvægge med en tykkelse på op til 20 cm. Scanneren måler med en nøjagtighed på ± 5 mm og kan desuden tage screenshots, så du nemt kan dokumentere, hvad der gemmer sig bag væggen.

Ud over at scanne kan det lille apparat også måle afstande og registrere lækager. Bosch D-Tect 200 C Professional er set til 8.990 kroner inkl. en kuffert i hård plast, lader og et 12-voltsbatteri på 2 Ah.

Smartere måling

Det lyder måske mærkeligt, men Hultafors har faktisk begået en lille genistreg, som formentlig vil spare mange gør det selv’ere for banale opmålingsfejl i fremtiden. Den svenske værktøjsgigant lancerer med deres nye tommestok en såkaldt omvendt skalainddeling.

Det betyder i praksis, at tallene er trykt på den modsatte side sammenlignet med en “almindelig” tommestok, hvorfor det er muligt at placere den fladt mod en overflade, selvom den ikke er foldet helt ud, uden at skulle regne ned fra 200 cm. Hultafors Contact-meter er lavet af glasfiber og måler 200 cm.

Prisen forventes at ligge på cirka 100 kroner.

Alsidig bajonetsav

Bajonetsaven fra Hikoki måler kun 335 mm i længden, og så kan den også skære med stiksavklinger

Hikoki CR12DA er en kompakt bajonetsav, som kun måler 335 mm i længden og vejer 1,4 kg. Det gør den velegnet til énhåndsbetjening, og den kan bruges til alt fra beskæring til skæring i stål, aluminium og plast.

Men ikke nok med det. Den korte klinge kan nemlig også vendes 180 grader, hvilket kan være praktisk, hvis du skal skære nedefra på et sted, hvor pladsen er trang. Klingen kan også helt udskiftes med en stiksavklinge, så du kan lave mere præcise snit i fx træplader.

Saven er set til 1.648 kroner inkl. lader og to batterier på 2,5 Ah.

SPECIFIKATIONER

  • Batterispænding: 12 volt
  • Skærekapacitet i træ: 50 mm
  • Skærekapacitet i stålrør: 50 mm
  • Slaglængde: 13 mm
  • Vægt: 1,4 kg

Opdateret klassiker

Dyksaven fra Festool har nogle år på bagen, og nu er den klar i en udgave, hvor der er ekstra fokus på sikkerheden.

Hvorfor lancere en helt ny sav, når man kan opdatere én, som for længst har vist sit værd? Det lader til at være mantraet for Festool i forbindelse med lanceringen af dyksaven TSC 55 K.

Den største ændring af den gennemprøvede akku-sav er, at den er udstyret med et særligt kickbackstop, som lynhurtigt stopper savklingen, når den rammer et hårdt materiale. Den reducerer med andre ord risikoen for, at saven “slår tilbage”. Kickbackstoppet kan dog deaktiveres, hvis du har behov for det ved særlige lejligheder.

Saven er set til en pris på 7.463 kroner inklusive opbevaringsboks, lader og to batterier på 5,2 Ah.

SPECIFIKATIONER

  • Batterispænding: 18 volt
  • Savklinge Ø: 160 mm
  • Skæredybde v. 90°: 55 mm
  • Skæredybde v. 45°: 43 mm
  • Vægt: 4,6 kg

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Nyt fra Redaktionen