Bakteriedræbende pære
Med pæren LIFX Clean kan du nu reducere en række skadelige bakterier på hjemmets overflader, mens du ligger og sover. Pærens særlige lysdioder kan nemlig, ifølge producenten, eliminere op til 90 procent af visse skadelige bakterier – herunder E. coli.
Ønsker du derimod at bruge den som en almindelig pære, vælger du bare en farve via den medfølgende app. I appen kan du også styre, hvornår pæren skal skifte funktion. Her vil det være oplagt at lade den være tændt på fx badeværelset om natten.
Pæren er set til en pris på 619 kroner
FIRE FORDELE
- Mange farvevarianter
- LED-levetid på op til 22,8 år
- Reducerer bakterier
- Kan styres via en app
På med masken
Støvmasken fra Milwaukee er nem at trække vejret igennem, og så bliver den ikke fugtig takket være et effektivt filtreringssystem.
Uanset om du står ved bordrundsaven på værkstedet og skærer planker eller fræser fuger ud med vinkelsliberen, er det en rigtig god idé at iføre sig en støvmaske. Milwaukee FFP2 er en effektiv én af slagsen, og med en filtreringseffektivitet på hele 94 procent undgår du, at masken bliver fugtig på indersiden, og vejrtrækningen anstrengende.
Den fleksible næsebro i aluminium med justerbar pasform gør det let at tilpasse masken. Masken kan desuden foldes og lægges i lommen, så du altid har den på dig.
En pakke med ti masker forventes at koste cirka 200 kroner.
Kapsav til begynderen
Skal du bruge en kapsav, der kan alt det basale, og kan du leve med, at den ikke har udtræk, så fås den næppe billigere end Scheppachs nye af slagsen.
Saven drives af en motor på 1.500 watt, og klingen måler 210 mm i diameter. Ved 90 grader kan du skære brædder, der måler op til 120 mm i bredden og 60 mm i højden, mens du ved 45 grader må nøjes med brædder på højst 80 x 35 mm.
Saven vejer 7,7 kg, og med en pris på beskedne 598 kroner kan de fleste nok være med.
Hårdtslående letvægte
Borehammeren fra Metabo kan både bruges som borehammer, når du skal bore i beton, mursten eller lignende, og som almindelig boremaskine, når du skal bore i træ, plastik, gips eller stål.
Den kompakte 12-voltsmaskine vejer blot 2 kg inklusive batteri, hvilket gør den nem at manøvrere – også i længere tid ad gangen. Maskinen slår med op til 5.250 slag i minuttet, og lydtrykket på 87 dB svarer til lyden fra et par legende børn.
Metabo PowerMaxx BH 12 BL 16 er set til 3.124 kr. inkl. lader og to 4-Ah-batterier
MAKSIMAL BOREDIAMETER
- Beton: 16 mm
- Murværk: 68 mm
- Stål: 13 mm
- Blødt træ: 20 mm
Værktøjskassens altmuligmand
Klingerne på Makitas nye multicutter kan skiftes hurtigt og helt uden brug af værktøj.
En multicutter kan bruges til et hav af opgaver, og Makita DTM52Z er ingen undtagelse. Den lille maskine er genial, hvis du skal afkorte en dørindfatning for at gøre plads til et nyt gulv, hvis du skal slibe mindre emner eller skære et hul midt i en plade.
Klingerne udskiftes lynhurtigt uden brug af værktøj, og arbejder du inde i et skab, hvor der ikke er lys, så kommer den lille LED-lampe dig til undsætning. En særlig teknologi holder vibrationerne nede, hvilket gør det nemmere at udføre præcise snit. Set til 2.884 kroner inkl. lader og to batterier på 5 Ah.
SPECIFIKATIONER
- Batterispænding: 18 volt
- Mål (L x B x H): 322 x 95 x 126 mm
- Lydtryk: 69-76 dB
- Vægt: 2 kg
Sammenklappeligt arbejdsbord
Arbejdsbordet fra Bora kan klappes sammen og tages under armen med et snuptag. Og så kan det bære hele 1.133 kg.
Har du brug for et transportabelt arbejdsbord, så du kan stå i en ordentlig højde og arbejde, uanset om du er i haven eller i garagen? Hvis ja, så er Bora Centipede måske løsningen.
Det sammenklappelige bord består af seks stålstænger, som sammen med nogle afstivere udgør en solid ramme. Bordet måler 1.220 x 610 mm og har en højde på 762 mm. Det kan klare en vægt på op til 1.133 kg, så om du skal bruge det til en tung bordrundsav, en kap-/geringssav eller en stak gipsplader, spiller ingen rolle. Med til bordet følger fire holdere og to tvinger i hård plast.
Arbejdsbordet er set til en pris på 699 kroner.
SPECIFIKATIONER
- Mål, udfoldet: 1.220 x 610 x 762 mm
- Mål, sammenfoldet: 200 x 150 x 98 mm
- Vægt: 5,7 kg