Vinderne af Danmarks bedste gør det selv-projekt

Vi fik 227 forskellige bud på, hvad der kunne være Danmarks bedste gør det selv projekt. Vi har været alle projekterne igennem og fundet vores top 3.

Tor Klerk byggede klatrevæg i sin lejlighed

Tor Klerk har fået tredjepladsen i vores konkurrence. Projektet er sjovt, og flot lavet. Derudover tager vi hatten af for, at Tor selv har samlet, flækket og boret stenene til klatrevæggen.

269 sten, samlet ind fra alle verdenshjørner. Det er hovedingrediensen i Tor Klerks klatrevæg, som han har bygget sammen med kæresten i deres 63 m2 store lejlighed.

Begge er passionerede klatrere, så når der ikke er tid til at rejse verden rundt for at finde nye udfordringer, kan man tage en tur på klatrevæggen i lejligheden.

Alle stenene har Tor flækket, hvorefter der er blevet boret hul med en søjleboremaskine. Borearbejdet foregik i brusenichen, hvor Tor har brugt vand fra bruseslangen til at køle boret med.

Stenene er fastgjort i 18 mm birkefiner ved hjælp af M10 bolte og indslagsmøtrikker. På bagsiden af væggen har Tor valgt at udnytte pladsen til en hems med soveplads.

Hele projektet, ud over indsamlingen af stenene, har taget parret cirka 3 uger at lave.

269 sten samlet rundt om i verden er hovedingrediensen i Tors klatrevæg i lejligheden.

269 sten samlet rundt om i verden er hovedingrediensen i Tors klatrevæg i lejligheden.

Stenene har Tor selv tilrettet og boret huller i. sidstnævnte foregik i brusenichen, hvor der var mulighed for at afkøle boret under arbejdet.

Stenene har Tor selv tilrettet og boret huller i. sidstnævnte foregik i brusenichen, hvor der var mulighed for at afkøle boret under arbejdet.

Greb i massevis, 269 endte der med at være på klatrevæggen.

Greb i massevis, 269 endte der med at være på klatrevæggen.

Pladsen bag klatrevæggen har Tor udnyttet ved at installere en hems og under den, er der god plads til opbevaring.

Pladsen bag klatrevæggen har Tor udnyttet ved at installere en hems og under den, er der god plads til opbevaring.

Det sjove projekt må vi bare tage hatten af for, og derfor udløser det en flot tredejplads i konkurrencen. Tor vinder en bore-/skruemaskine samt en stiksav fra Bosch.

Bettinas hestefold blev til svømmepøl med terrasse

Hvem gad ikke godt eje en svimming pool. Bettina og hendes mand lavede en superflot løsning, hvor de udnyttede en gammel hestefold og byggede et lækkert pool-område op fra bunden. Det udløser en flot andenplads.

Det skulle bare have været en ny hottub i haven, men efter at have kigget priser fandt Bettina Lidströms mand ud af, at det kostede næsten det samme at etablere en helt ny svimming pool. Boligens mest solbeskinnede plet befandt sig imidlertid i hestefolden, så der var ikke andet for, end at etablere den 9 x 5 meter store pool, hvor hestene ellers havde deres daglige gang.

Selve poolen er støttet med fundablokken, der er støbt ned langs siderne af bassinet. Bunden har Bettina og manden også selv støbt. Siderne samt tilbehøret til poolen blev leveret, hvorefter Bettina og manden gav sig i kast med samle selve svimming poolen oven på den støbte bund.

Udenom er der kommet et lækkert terrasseområde, der med tiden er blevet mellem 200 og 300 kvadratmeter stort. Rækværket rundt om terrassen er af glas, så man kan kigge ud på markerne, hvor hestene går.

Det imponerende projekt har Bettina og manden været cirka 4 måneder om at lave.

På ejendommens mest solbeskinnede plet befandt der sig en hestefold. Den måtte lade livet til fordel for det flotte poolområde. Under udgravingen blev Bettina og hendes mand i øvrigt overrasket over at finde et fjernvarmerør, der også måtte flyttes.

Siderne af poolen bliver støttet via fundablokke, som er støbt sammen. Bunden til poolen blev støbt efterfølgende.

Siderne af poolen bliver støttet via fundablokke, som er støbt sammen. Bunden til poolen blev støbt efterfølgende.

Siderne og lineren eller "indmaden" til poolen blev leveret, hvorefter Bettina og hendes mand samlede alle delene ovenpå den støbt bund.

Siderne og lineren eller "indmaden" til poolen blev leveret, hvorefter Bettina og hendes mand samlede alle delene ovenpå den støbt bund.

Fra poolen har man udkig gennem glasrækværket til marker og heste. Terrassen rundt om poolen er siden vokset i størrelse, så den nu er mellem 200 og 300 kvadratmeter.

Det flotte pool-område udløser en andenplads i konkurrencen, og dermed vinder Bettina den nye M+ 700 robotplæneklipper fra Bosch.

Hønsegården gemte på fundament, der blev til orangeri

Førstepladsen i konkurrencen går til Steen Groth. Orangeriet er blevet til gennem flot håndværk, hvor der ikke er gået på kompromis med noget, og hvor alt er bygget fra bunden. Der er samtidig kælet for detaljerne, så orangeriet fremstår fantastisk flot.

Steen Groths gamle hønsegård skulle vise sig at gemme på et gammelt fundament på cirka 6 x 4 meter, der lå skjult under en jordvold. Steen fik gravet fundamentet frit, og efter forslag fra Steens kone, besluttede ægteparret at bygge et orangeri.

Tingene tog fart, da Steen henvendte sig til det nedlagte garveri i byen, hvor han kunne få 14 tons gamle mursten for en kasse vin.

De genbrugte sten blev omhyggeligt renset, og en stor del af dem udgør i dag gulvet i orangeriet, hvor de ligger i et flot sildebensmønster.

Vinduerne i orangeriet har Steen selv lavet fra bunden. Han har savet og fræset reglar til, så de passer til ruderne. Herefter er de blevet malet med linoliemaling. Siderne af orangeriet, er blevet samlet på jorden, hvor de enkelte vinduer er samlet ved hjælp af både skruer og dyvler.

Steen har brugt cirka 3 år på projektet, og han fortæller at flere gange undervejs i processen, er han vågnet i løbet af natten, hvor han har været nødt til at skrive en idé til projektet ned på papir. Næste dag er idéen blevet afprøvet og ofte med stor succes.

Siden er orangeriet blevet indviet indtil flere gange med de naboer og venner, der gennem byggeprocessen har hjulpet Steen med det fine orangeri.

Under den gamle hønsegård gemte der sig et fundament, som blev udgangspunktet for Steens orangeri.

Under den gamle hønsegård gemte der sig et fundament, som blev udgangspunktet for Steens orangeri.

Murstenene er genbrug. En stor del af dem udgør det flotte gulv i sildebensmønster i orangeriet.

Alt er lavet fra bunden. Siderne er samlet med skruer og dyvler for at få en mere robust konstruktion. Vinduerne er ligeledes lavet fra bunden ved at fræse og skære ud til glas og derefter indsætte lister til at holde på glasset.

Alt er lavet fra bunden. Siderne er samlet med skruer og dyvler for at få en mere robust konstruktion. Muren i bunden er i to lag for at isolere orangeriet bedre.

Hanebåndene har Steen fået fremstillet hos en god ven. Den enkle løsning sikre et let og flot udtryk i byggeriet.

Hanebåndene har Steen fået fremstillet hos en god ven. Den enkle løsning sikre et let og flot udtryk i byggeriet.

Orangeriet er malet med linoliemaling, som er Steens foretrukne maling til udendørs projekter.

Orangeriet er malet med linoliemaling, som er Steens foretrukne maling til udendørs projekter.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Om Gør Det Selv