Danmark har nogle af de skrappeste energikrav til nye bygninger i Europa. Og de bliver skrappere i 2015 og 2020.

Målet er passivhuse som dem, man har produceret i Tyskland og Østrig i årevis. Det er huse, der slet ikke bruger energi på opvarmning, eller selv producerer den.

I EU arbejder man hen imod de samme mål som Danmark, og hvis striben af allerede vedtagne EU-direktiver bliver ført ud i livet, vil hele EU i 2020 have krav om, at alle nye bygninger fra slutningen af 2020’erne skal være passivhuse.