Dampspærren skal sikre, at den fugtige indeluft ikke kommer ud i isoleringen. Derfor skal den være helt tæt.

Hvad er en dampspærre?

En dampspærre er en plastdug, der skal sidde på indersiden af din isolering, altså på isoleringens varme side. Dampspærren skal bestå af en helt tæt plast, der tapes i samlingerne og limes langs kanterne ind mod væggene.

Plastfolien skal forblive tæt, så du må ikke lave huller i den, når du fx skal sætte en hylde eller en lampe op på væggen. Derfor er det smart at lægge dampspærren 1/3 inde i isoleringen, altså fx efter de første 200 mm isolering, og så lægge de sidste 100 mm udenpå. På den måde kan du bore og skrue i væggen uden at ramme plastfolien. Dampspærren må ikke lægges længere ind end 1/3.

Hvad gør en dampspærre godt for?

En dampspærre skal sikre, at den varme, fugtige indeluft ikke kan komme ud i isoleringen. Isoleringsmaterialet er nemlig koldere end indeluften (jo længere ude mod ydermuren, desto koldere) og hvis varm luft møder kold luft, bliver den til kondens, altså vand. Vand i isoleringen betyder fugt i træ- og murværk. Og det kan ende med råddent træ eller skimmelvækst.

Dampspærren er også med til at tætne dit hus, så der ikke kan slippe kold luft igennem udefra.

Hvordan ved jeg, om min dampspærre er tæt?

Hvis du bor i et hus, der er bygget før 1960, har du næppe en dampspærre i det oprindelige byggeri. Men i 1960’erne kom dampspærren så småt på banen. Du kan dog roligt regne med, at kun helt nye huse har en helt tæt dampspærre, der kan leve op til nutidens tæthedskrav. I nye huse kan en test afsløre, om huset er tæt. Det kræver professionelle kræfter at udføre testen. Langt de fleste dampspærrer er altså utætte.

I ældre huse vil der ikke være en dampspærre, og her kan du undlade den, eller tilføje den, hvis du isolerer. Dampspærren bør som tommelfingerregel altid være en del af byggeriet, hvis isoleringstykkelsen overstiger 200 mm. Så ligger dugpunktet – der hvor kold og varm luft mødes – nemlig inde i selve isoleringsmaterialet.

SE OGSÅ: Aldrig mere i tvivl om dampspærren

Kan jeg tætne en utæt dampspærre?

Det bedste råd til huse med utætte dampspærrer er at tage et rum ad gangen. Hvis du alligevel renoverer og isolerer, så fjern den gamle dampspærre og sæt en ny op. Du må aldrig have to dampspærrer udenpå hinanden, da de kan lukke fugten inde imellem sig.

Det er ikke realistisk at tætne en allerede gennemhullet dampspærre, der er gemt imellem isolering og væg- eller loftsbeklædning.

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i de gældende regler. Kravene om tæthed bliver konstant udvidet.

Kan mit hus ikke blive for tæt?

Hvis du sørger for at få frisk luft ført til og forurenet luft ført væk fra din tætte ”plasticpose” så kan du fint bo i et dampspærretæt hus. Derfor bliver nye huse opført med genvex-systemer, der trækker frisk luft ind og blæser brugt luft ud af huset. Men selv uden et så avanceret system kan du bo i et tæt hus, hvis du blot sikrer dig en utæthed i form af friskluftventiler og mekanisk udsugning i køkken og bad.

Sørg også for, at luften uhindret kan vandre hele huset rundt, fx ved at have alle inderdøre åbne, når du ikke er hjemme. Og luft så ud i 10 minutter 3 gange dagligt.