Let
Svær

På blot en måned eller to er dine udgifter tjent hjem, hvis du isolerer dine varmerør med rørskåle af skumplast. Derfor er isolering af varmerør ofte den mest givtige efterisolering, du kan foretage. Og det er både nemt og hurtigt at sætte rørskålene på.

REDAKTIONEN ANBEFALER: Alt om isolering

De har selvklæbende samlinger, der er lige til at trække af, når rørskålen er krænget ind over varmerørene. Skålene kan købes i ethvert byggemarked. De er som regel en meter lange og fås i flere dimensioner, så du skal kende diameteren på dine varmerør, når du køber skålene.

Det eneste værktøj, du skal bruge, er en skarp kniv og en sav med skærekasse. Rørskåle fås også med mineraluld, der er pakket ind i alufolie. De er noget dyrere end skåle af skumplast og er lidt sværere at sætte på. Til gengæld isolerer de bedre.