Alle lyde, som på en eller anden måde irriterer os, kan karakteriseres som støj. Det kan være i form af baggrundsstøj som fx trafik på vejen eller naboens fjernsyn, men det kan også være støj inde i vores egen bolig - endda fra det rum vi befinder os i.

Uanset om det er på job eller i hjemmet, så er vi omgivet af ting, der giver lyd fra sig, og vi befinder os mere og mere i store rum med få møbler og enkle glatte flader, hvorfra lyden bliver kastet tilbage.

Støj du ikke hører

Noget støj vænner vi os til. Det gælder især monotone lyde som konstant trafikstøj, oliefyrets brummen eller susen fra en snurrende vindmølle. Det er den type støj, vi først lægger rigtigt mærke til, når den pludseligt forsvinder. Men uanset om du lægger mærke til støjen eller ej, så er den der, og den påvirker dit velbefindende.

Gør noget ved støj-problemerne

Det kan være svært at komme støjen helt til livs, men på de følgende sider giver vi dig en række eksempler på, hvordan du med særlige konstruktioner, materialevalg og ændret indretning kan skrue ned for støjen, både inde og ude, så den ender på et acceptabelt niveau.

Download hele artiklen og se, hvordan du kommer støj-problemerne til livs.

DE 10 STØJPROBLEMER

1. TRAFIKSTØJ: Bor du tæt ved en trafikeret vej, vil du kunne høre bilerne konstant. Det samme er tilfældet, hvis du bor ved en jernbane.
2. TAG:
Støjen kan komme ind gennem revner og sprækker.
3. YDERDØR: Det største støjproblem ved en yderdør er som regel ikke selve døren, men de utætheder, der er rundt om den. Hvis døren ikke slutter tæt, kan den klapre, og støj finder vej ind gennem alle sprækker. Har døren et glasparti i siden, kan der også komme lyd ind den vej.
4. YDRE VÆGGE: er som regel både kraftige og isoleret mod varme og kulde, hvilket også bremser en masse lyd. ALLIGEVEL kan du opleve støjproblemer, hvis der er såkaldte lydbroer i væggene.
5. INDVENDIGE VÆGGE: Væggene kan sende lyd rundt i værelset.
6. VINDUER: Støjen kan komme ind gennem utætheder og tyndt glas.
7. INDVENDIGE DØRE: Dørene kan lukke støj fra naborum ind.
8. LOFT: Gennemgående bjælker i etageadskillelsen er ofte grunden til, at du kan høre, når overboen går på gulvet, eller når teenageren beslutter sig for at indspille en video af sig selv som hiphop-danser. Der kan også være utæt omkring rør og kabler, som går op gennem etagerne. Se også: Byg et loft, der stopper støj.
9. VENTILATIONSKANALER: Her er hul, som støjen kan komme ind ad.
10. GULV: Gulvet kan sende lyd rundt i værelset og ned på næste etage. Se også: Sådan slipper du for overboens larm