Solceller er hverdag, men vindmøller er realistisk set ikke en løsning for villaerne.

Solceller er hverdag, men vindmøller er realistisk set ikke en løsning for villaerne.

For få år siden var det kun de mest uldhårede økoflippere, der drømte om at bo i huse, der var selvforsynende med ren, grøn energi. I dag er det en helt reel mulighed. Yderst jordnære ingeniører og arkitekter bygger såkaldte plus-huse rundt i hele Europa, og dit næste hus kan meget vel være et lille kraftværk, der hen over året sender mere strøm tilbage i nettet, end det låner i perioder med for lidt sol og vind.

Plushuset er en realitet for alle

Det er en bred buket af moderne teknologiske løsninger, der gør plushuset til en realitet også for familien, der ikke har energi som livsstil, men lever et helt normalt liv med tv, lys i lamperne og tid til at gå på arbejde og lege med vennerne.

Første forudsætning er, at vi er blevet gode til at holde på varmen. Alle nye huse er reelt lavenergihuse, til opvarmning bruges en brøkdel af, hvad der var standard for få årtier siden.

Næste forudsætning er, at vi i dag kan hente varmen med et minimum af energi udefra. Her er det varmepumperne, der giver det store skridt frem. Ved at trække på den energi, som solen tilfører jorden og luften, henter de tre-fire gange så meget varme ind i huset, som de bruger af strøm på det.

Den tredje forudsætning er, at huset selv skal skaffe denne strøm. Her er plushusets løsning solceller og i sjældne tilfælde vindmøller. Begge leverer strøm meget svingende, og derfor er plushuset ikke afskåret fra omverdenen, men koblet på det fælles el-net, så det kan låne strøm og give tilbage.

Download hele artiklen og læs mere om:

  • SOLCELLER OG VINDMØLLER
  • JORDVARME
  • ISOLERING
  • VENTILATION
  • INTELLIGENTE VINDUER