Start med at tage lågen af ovnen, så du kan lave udskiftningen på fx et arbejdsbord. Pakningen løsnes nemmest med en skruetrækker, der lirker pakningen ud hele vejen rundt. For at den nye pakning kan slutte helt tæt, skal fugen være helt ren.

Derfor skal du skrabe alle rester af den gamle pakning af. Skal du også skifte glas, kan du passende gøre det nu. Glasset sidder i de fleste tilfælde fast med fire små bolte med fjeder, der nemt skrues af, så glasset er lige til at tage op.

Det nye glas lægges på og skrues fast – uden at spænde for hårdt. Før du lægger den nye glasfiberpakning på plads, skal du lige lægge en tynd fugemasse, der er en keramisk lim.

Limen er ofte lidt for tynd og brunfarvet, når den kommer ud af tuben. Pres tuben, indtil limen får en fast konsistens, og giv så fugen en tynd stribe hele vejen rundt. Læg snoren i på en sådan måde, at du kun skal klippe den over en enkelt gang til sidst.

På den måde undgår du samlinger, der kan blive utætte og dermed skabe falsk træk. Sæt lågen på med det samme, og luk den stramt, så snoren bliver presset godt på plads. Vent en times tid med at åbne, så limen er hærdet. Nu udnytter brændeovnen igen brændet optimalt.

Redaktionen anbefaler: Er dit brænde tørt nok?

Brænde bør have en fugtighed på under 18 %, inden du fyrer med det. Ellers opnår du ikke den optimale høje forbrændingstemperatur. Vådt træ i brændeovnen vil desuden udvikle mere røg, der kan sætte sig i skorstenen som løbesod, der i yderste konsekvens forårsage en skorstensbrand.

Derfor anbefaler vi, at du altid tjekker om dit brænde er tørt nok, inden du fyrer med det. Den mest sikre metode er at bruge en fugtmåler.

LIGE NU: Du får 2 nr af Gør Det Selv og en 6i1 multidetektor med fugtmåler for kun 89 kroner. Du sparer 459 kroner!

Ja, tak: Vis mig det gode tilbud NU!

Her kan du også se en video af 6i1 multidetektorens seks forskellige funktioner.