Når omkredsen er streget op, kan hullet laves. Den nemmeste og mest skånsomme måde at lave hullet på er ved at bruge en slagboremaskine med fx et 8 mm murbor. Fagmanden laver nu huller i hele cirkelens omkreds.

Sørg for at holde boremaskinen vandret, så hullerne ikke bliver skæve. Med en mejsel hamres der mellem alle borehullerne, hvilket løsner puds og sten. Det skal gøres lidt forsigtigt, så du ikke slår de omkringliggende sten i skorstenen løse.

Pudsen falder af, når du er nået hele vejen rundt. Det giver frit udsyn til murstenene. Murstenene bankes nu forsigtigt ud, så der kun ryger så lidt som muligt ned i skorstenen.

Hullet rettes til, så det bliver så rundt som muligt. Til sidst kontrollerer fagmanden, at røgrørsbøsningen passer i hullet. Hullet er i orden, og rørene kan nu samles.