Bag på enheden sidder der et kontrolpanel, hvor du kan indstille den ønskede temperatur på alle tidspunkter af ugens syv dage. I bunden tændes og slukkes der for den elektroniske boks.

Fagmanden afmonterer den gamle termostat med en skruetrækker. Du skal benytte en ventil, der passer sammen med uret. Fagmanden samler de to dele og klikker termostaten på ventilen. Når det røde bånd fjernes, er der strøm på enheden.

Derefter programmeres elektronikboksen, så den fx varmer op om morgenen og om aftenen til hverdag, men hele dagen i weekenden. Du får altså kun varme, når du vil have det, og spilder den ikke, når du ikke har brug for den. Det sparer energi.