Let
Svær
Danfoss trådløse termostater

De trådløse termostater kan styres fra en (helt gratis) app på din smartphone eller tablet.

Danfoss’ trådløse termostater gør det ikke bare nemmere at styre temperaturen derhjemme. Producenten lover nemlig også, at de smarte termostater vil spare dig op til 23 procent årligt på varmeregningen.

Styrer radiatorerne mere effektivt

Den grundlæggende idé bag de nye termostater, Danfoss living connect, er, at vi skal styre radiatorerne mere effektivt.

Hvor man med gamle og umoderne termostater manuelt indstiller temperaturen, når det bliver for koldt eller varmt, og typisk bare lader dem være, skal living connect kobles til dit trådløse hjemmenetværk, hvor den medfølgende fjernbetjening derefter styrer temperaturen.

Sænk temperaturen i arbejdstiden

Dine radiatorer kan eksempelvis indstilles til at sænke temperaturen, når du går på arbejde klokken otte om morgenen, og hæve den igen, når du kommer hjem. De nye termostater kan endda indstilles til at køre i en neddroslet ferieindstilling.

Og det smarteste er, at du altid kan trække din smartphone op af lommen, logge på fjernbetjeningen derhjemme og justere på varmeplanen, hvis I skulle finde på at komme hjem et par dage senere. Med andre ord kan Danfoss’ topmoderne termostater også styres fra en (komplet gratis) app på din smartphone eller tablet.

LÆS MERE: Hvordan virker en termostat?

Virker med alle radiatorer

Danfoss living connect bestilles på internettet. Bare skriv “Danfoss living connect” i Google, så dukker der en masse tilbud op.

Vi bestilte en startpakke med fem trådløse termostater og en fjernbetjening, og prisen endte på 3473 kroner inkl. fragt. En udgift, som Danfoss lover vil være tjent hjem i løbet af de første par år. Hvis behovet skulle opstå, kan der tilkøbes flere termostater, som hver koster omkring 350 kroner stykket.

VIGTIGT: Undersøg din gamle termostater

Termostaterne virker med alle vandbårne radiatorer. Men er dine gamle termostater fastgjort med spændebånd, skal du sørge for at bestille løsningen med tilhørende adaptere. Vi fandt adapterne til salg for 85 kroner pr. stk. Vil du koble gulvvarme på living connect, skal du ydermere investere i kontrolpanelet HC-Gulvvarmemaster, som vi fandt til salg for små 1200 kroner.

Download hele artiklen og få en trin-for-trin vejlending til, hvordan du monterer og installerer termostaterne.

Displayet viser temperaturen, som termostaten er indstillet til. Derudover kan du finindstille termostaten på menuknapperne, der sidder i siderne og bunden.