Det lød mest som en spøg, da arkitekten foreslog Henrik Poulsen at lægge et falset tag. med zinkoverflade på den tilbygning, han var ved at rejse som et rent selvbyggerprojekt. Falsede zinktage fi nder vi normalt kun på historiske bygningsværker og ny arkitektur i den meget ambitiøse ende. Det kræver nemlig dygtige blikkenslagere at skabe de klassiske kobber- og zinktage, hvor metalpladerne “foldes” sammen i kanterne, og de ombukkede false står som smalle rygge ned over taget, der til gengæld ikke brydes af hverken søm eller skruer. Men arkitekten var vældig optimistisk, også selv om Peter Svendsen heller ikke selv i sine mange år som multihåndværker for Gør Det Selv havde haft fi ng-rene i falsede tage. For i en ny type tagplader med navnet ClickFals var han sikker på at have en løsning, der var skabt for selvbyggere som Henrik. Metalpladerne fra Corus er nemlig falsede på forhånd og skal bare klikkes sammen, mens de gøres fast på små beslag, der er skruet i underlaget. Så Henrik og Peter kastede sig over firmaets hjemmeside. De fl este detaljer om afslutninger, sammenbygninger, skotrender og gennemføringer kunne de se stort på. Taget på familiens tilbygning er en enkel fl ade på 6 gange 6 meter, som i gavlene afsluttes med vindskeder og forneden slutter i tagfod og tagrende. Ud fra hjemmesiden og tegningerne af tilbygningen bestilte de alle materialer lige fra plader til tagrende og beslag. Og så gik de i gang med monteringsvejledningen og de udprintede detaljer som støtte. Og blev glædeligt overraskede. Taget var nemt at lægge – og hurtigt. Efter bare tre timer havde de lagt de 36 kvadratmeter ren tagfl ade. Derefter tog det en dags tid at gøre kanterne færdige og samle tagrenden og nedløbet. Og taget er ikke helt billigt – men når det ligger der, så ligger det der. Uden at skulle males eller andet. Hverken nu eller i morgen. Henrik skulle kunne regne med at have et fl ot og tæt tag de næste 50 år – mindst.