Sådan fikser du huller og buler i taget

Et paptag har en begrænset levetid, så skal det skiftes. Men inden det falder for aldersgrænsen, kan der komme huller og sprækker i taget af andre grunde. Skikken med at lægge stigen op på taget af redskabsskuret er en hyppig årsag til huller og revner i tagpappet, og er der først trængt fugt ind under pappet et sted, kan der opstå dampbuler rundt omkring på taget.

Et paptag har en begrænset levetid, så skal det skiftes. Men inden det falder for aldersgrænsen, kan der komme huller og sprækker i taget af andre grunde.

Skikken med at lægge stigen op på taget af redskabsskuret er en hyppig årsag til huller og revner i tagpappet, og er der først trængt fugt ind under pappet et sted, kan der opstå dampbuler rundt omkring på taget.

Hullerne skal lukkes, og bulerne skal fjernes. Begge dele klares med en hobbykniv, en håndfuld papsøm og en tube asfaltklæber, der også kaldes tagpapklæber. Husk at lade træet tørre ud, før du lukker dampbulerne til.

Skær et kryds over bulen eller hullet. Skær mindst 5 cm for langt i begge ender.

Træk tagpappets flige til side, og fyld asfaltklæber ind under pappet.

Luk hullet, og søm fligene godt fast til underlaget med tagpapsøm.

Læg yderligere et par striber asfaltklæber hen over sprækkerne.

Asfaltklæberen fordeles med en spartel og arbejdes ned i pappet. Suppler med mere klæber, til reparationen er helt tæt.

    Andre læser lige nu ...