Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Halvtaget svæver over cyklerne

Print Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Cykelparkeringen i Roskilde skrider frem. I denne sidste etape skal parkeringspladsen forsynes med en form for overdækning, som kan holde cykelsadler og barnevogne tørre.To buede spær af almindeligt spærtræ, fire kraftige åse og et par stykker galvaniseret rør bliver sammen med klare Fastlock-plader til et flot og praktisk halvtag til cykelparkeringspladsen.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
2 dage
Pris
2.000 kroner

Projektet blev noget mere omfattende, end vi havde regnet med. Navnlig opstarten med bortkørsel af 10 m3 jord og opretning af betonsokkel kom bag på os. Men den lukkede gård med plads til cykler, barnevogne og affaldsstativer blev nøjagtig så flot og funktionel, som beboerne havde ønsket. Og vi lærte en masse undervejs.

Intro

Ide to foregående numre af Gør Det Selv har du set, hvordan et uudnyttet græsplateau foran et byhus er blevet forvandlet til en indhegnet og flisebelagt cykelparkering. I denne sidste etape skal parkeringspladsen forsynes med en form for overdækning, som kan holde cykelsadler og barnevogne tørre. Der er ofret meget tid og mange kræfter på forvandlingen, og nu mangler kun halvtaget som prikken over i’et.

Flad og buet konstruktion

Et traditionelt halvtag af stolper, rem, spær og lægter oven på hinanden fylder meget og kommer hurtigt til at se tungt og lidt klodset ud. Ved i stedet at bygge tagkonstruktionen af et enkelt spær i hver side og med kraftige tagåse på tværs nede imellem spærene er selve trækonstruktionen holdt i ét enkelt plan. Stolperne erstattes af galvaniserede rør, som sammen med den flade konstruktion giver taget et let og elegant udtryk. Igen har vi valgt at bruge teknikken med klæbeankre ind i husmuren i stedet for normale murbøsninger for at sikre maksimal udtræksstyrke. De buede spær kan du købe færdige af limtræ. Men du kan også gøre som os og lave dem selv. Vi saver buerne ud af spærtræ og får en pæn bue, da spændet ikke er så stort. Hvis dit halvtag skal have et større spænd, kan du lave buer af krydsfinerplader, som du limer sammen til en 45-50 mm tyk plade, inden du saver buerne ud. Vi har valgt et buet tag, som både afleder vandet og virker lettere end det traditionelle flade halvtag med fald. Men det buede tag begrænser udvalget af tagplader.

Fleksible og vandtætte plader

De fleste pladetyper som fx trapez-plader kræver et plant underlag og vil deformere, hvis man bukker dem over en buet tagkonstruktion.

Fastlock fra Icopal er en af de få typer plasttage, som egner sig til den buede stil. Fastlock er 20 cm brede strimler af klart eller hvidt polykarbonat. Pladerne buer let og kan bøjes temmelig meget, uden at de deformerer. Og vulsten i hver side giver helt tætte og stærke samlinger.

Vejledning

Spærbuer

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Halvtaget skal dække den ene ende af det indhegnede område. Taget strækker sig ud fra husets murværk til lige over hegnet. Det ene spær spændes fast på husmuren og giver taget den fornødne afstivning. Derfor nøjes vi med et par tynde galvaniserede rør som støtte for det frie spær over stakittet mod vejen.

Buerne saver vi ud af spærtræ med en stiksav. Det er væsentligt billigere end at købe færdige limtræsspær, og i den forholdsvis beskedne størrelse, som vores halvtag har, er den viste løsning fuldt ud tilstrækkelig.

1

Tegn den buede facon ind på to stykker spærtræ. Buerne tegnes ved hjælp af en snor og en blyant på 195 mm bredt spærtræ. Spæret (A) skal ende med at være 130 mm bredt.

2

Skær de buede spær ud efter opstregningen med en stiksav. Kanterne rundes med et stykke slibepapir.

Fritstående spær

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Skær 2 stykker galvaniseret rør ud. Det ene rør (C1) skal være 20 cm længere end det andet (C2). Længden skal være lig med højden over hegnet plus 25 cm til montering i stolpe og spær.

2

Bor nu et 20 cm dybt hul i de to hegnsstolper til de galvaniserede rør, som skal bære det frie spær. Brug et sneglebor, der passer til rørets diameter, og sørg for at holde boremaskinen helt lodret.

3

Kom PU (polyuretan) lim i hullerne, og bank rørene helt i bund med en hammer. Det lange rør placeres naturligvis der, hvor taget skal være højest, og det korte rør i den lave ende af taget.

4

Hold det frie spær op, hvor det skal sidde, og spænd det fast på rørene med et par skruetvinger. Mærk op på spæret, og bor huller med snegleboret.

5

Kom PU-lim i hullerne i spæret, og bank det forsigtigt ned på plads over rørene. Spæret på rørene er udgangspunkt for det spær, som skal op på væggen.

Spær på væg

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Spæret på muren skal placeres nøjagtig ud for det første. Højden overføres ved hjælp af et vaterpas på for-og bagkant (se Værktøj herunder).

2

Forbor monteringshuller i spæret. For at undersænke de møtrikker, spæret skal spændes fast med, borer du først tre 15 mm dybe huller med et stort forstner- eller pladebor.

3

Bor helt igennem spæret midt i undersænkningen. Brug et bor, som passer til størrelsen på de gevindstænger, som skal fastgøres i muren med klæbeampuller.

4

Hold spæret op ad muren, og marker hullerne gennem spæret. Start med et enkelt hul, og vent med de to sidste, til den første bolt er på plads, det er lettere at styre.

5

Fjern spæret, og bor hullet op, så størrelsen passer til klæbeampullen (se på emballagen). Hullet skal være så dybt, at ampullen ligger ca. 10 mm inden for hullet.

6

Slå gevindstangen i hullet, så ampullen knuses. Gevindstangen drejes rundt ved hjælp af den specielle bit, som følger med. Fortsæt, indtil limen er godt blandet.

7

Når limen er hærdet, sætter du spæret op og spænder fast med skiver og møtrikker. Hærdetiden afhænger bl.a. af temperaturen. Følg den anvisning, der følger med ampullerne.

Tagåse og -plader

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Det buede tag skal ligge på fire kraftige, tværliggende tagåse, som monteres i bjælkesko på siden af spærene. På den måde holdes hele tagkonstruktionen i ét plan. Fastlock-pladerne klikkes på plads på en række clips, som sømmes på oversiden af åsene.

1

På hvert spær monterer du nu fire bjælkesko, så tagåsene flugter med overkanten af spæret. De to yderste sættes ca. 10 cm fra enden af spæret. De to midterste placeres, så der er ens indbyrdes afstand imellem dem.

2

Tilpas fire lige lange tagåse, så længden passer med afstanden fra bunden af den ene bjælkesko til bunden af bjælkeskoen i den modsatte side. Tjek først, at rørene yderst står lodret.

3

Når åsene er lagt på plads, gør du dem fast i bjælkeskoene med beslagskruer. Åsene gøres fast i alle bjælkesko med 2-3 skruer fra begge sider.

4

De smalle Fastlock-plader skal monteres på clips, som sømmes oven på tagåsene. Sammen med clipsene leveres en “afstandsko”, som sikrer den rigtige afstand.

5

Placer de første clips 20 cm fra yderkanten af det yderste spær, derefter med en cirkaafstand på 20 cm. Når alle clips er på plads og pladerne skåret til i længden, monteres tagpladerne.

Materialer

Alle mål er overmål, som tilpasses på stedet.

45 x 195 mm spærtræ:
• 2 lange buede spær (A) a 185 cm

45 x 95 mm reglar:
• 4 lange tagåse (B) a 270 cm

28 mm galvaniseret rør:
• 1 stolpe (C1), 55 cm
• 1 stolpe (C2), 35 cm

Fastlock Uni – tagbeklædning:

• 12 klare tagplader a 200 cm

Desuden:
• 8 bjælkesko
• Beslagskruer
• 3 klæbeampuller, 12 mm
• 3 gevindstænger, 12 mm, m. møtrikker
• PU-lim
• Diverse monteringsbeslag til tagplader

Tidsforbrug

2 dage eksklusive maling

Pris

Cirka 2000 kroner

Sværhedsgrad

Når spærene er savet ud, er der ingen ben i opsætning og montering af taget. Det er let og går hurtigt.

Tegning

Så enkelt er halvtaget bygget op

Den enkle konstruktion, den buede form og de to jernrør i stedet for stolper giver tilsammen halvtaget en lethed og en facon, der leder tankerne hen på en flyvinge.

Log ind eller køb adgang

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
Du er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Halvtaget svæver over cyklerne
Total pris: null kroner
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage