Helt frem til 1960’erne var undertag et næsten ukendt begreb. Når folk lagde nyt tag, var materialet som regel tegl, og det blev tætnet med mørtel indvendig (understrygning). Kun sjældent blev tagbelægningen lagt på et undertag af brædder og tagpap. Senere blev det almindeligt at tætne med et specielt pu-skum, som var temmelig giftigt at arbejde med. I dag er undertag et must. Og det er langt nemmere at arbejde med end den gammeldags understrygning. Eneste problem er, at der er så mange produkter at vælge mellem. Og ikke alle er lige gode. Groft sagt kan materialerne inddeles i fire grupper:

• Banevarer i ruller. • Træfiberplader. • Gipsplader. • Tagpap på brædder.

Undertage kan inddeles i to kategorier: diffusionstætte og diffusionsåbne materialer. At materialet er åbent, betyder, at undertaget kan “ånde”. Og denne egenskab har betydning for den måde, undertaget skal lægges på.