Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

4 typer undertag – sådan vælger du det rigtige

Print Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Undertaget skal lede fygesne, slagregn og andre former for fugt sikkert væk fra tagfladen. Vælger du den rigtige type, kan det holde en menneskealder. Andre er så tynde, at du risikerer at skulle skifte undertag efter få år. Her kan du læse om fordele, ulemper ... og store prisforskelle ... ved de forskellige typer.

71512_DK_C_3_2001_1_1.jpg

Helt frem til 1960’erne var undertag et næsten ukendt begreb. Når folk lagde nyt tag, var materialet som regel tegl, og det blev tætnet med mørtel indvendig (understrygning). Kun sjældent blev tagbelægningen lagt på et undertag af brædder og tagpap. Senere blev det almindeligt at tætne med et specielt pu-skum, som var temmelig giftigt at arbejde med. I dag er undertag et must. Og det er langt nemmere at arbejde med end den gammeldags understrygning. Eneste problem er, at der er så mange produkter at vælge mellem. Og ikke alle er lige gode. Groft sagt kan materialerne inddeles i fire grupper:

  • Banevarer i ruller.
  • Træfiberplader.
  • Gipsplader.
  • Tagpap på brædder.

Undertage kan inddeles i to kategorier: diffusionstætte og diffusionsåbne materialer. At materialet er åbent, betyder, at undertaget kan “ånde”. Og denne egenskab har betydning for den måde, undertaget skal lægges på.

Undertag og diffusion

At et undertag er diffusions-tæt, kan bedst sammenlignes med gammeldags olieregntøj, hvor det kan være et problem at komme af med fugten fra kroppen - fugten ophober sig på indersiden af regntøjet.

Et diffusionstæt undertag kræver, at der er et ventileret hulrum (5 cm bredt) mellem overkant, isolering og underside af undertag.

Også når det drejer sig om diffusionsåbne tage, kan du sammenligne med regntøj: Moderne regntøj slipper fugten fra kroppen ud, samtidig med at det stopper regnen udefra. Overført til undertag svarer det til, at du kan lægge isoleringen helt op til undertaget - men kun hvis din dampspærre er helt tæt.

Er dampspærren mere utæt, end undertaget er diffu-sionsåbent, er der risiko for svamp på grund af fugt i tagets konstruktion - eller sagt på en anden måde: fugt indefra skal kunne slippe ud.

Er du ikke sikker på, at din dampspærre er helt tæt, bør du altid lave en luftspalte på 5 centimeter.

Når det drejer sig om banevarerne, er du nødt til at læse monteringsvejledningen fra producenten for at finde ud af, om produktet er diffusionstæt eller -åbent. Hvad pladerne angår, er både fiber- og gipsplader diffusionsåbne.

Tagpap på brædder tilhører derimod de diffusionstætte materialer.

De afstandslister, som bruges til undertage, skal være mindst 25 mm tykke og fremstillet af trykimprægneret træ. Afstandslisterne sikrer afstand mellem undertag og lægter, så vand kan passere. Og der sker ingen ophobning af indblæste plantedele og lignende.

Følg lægningsvejledning

Endelig kan det ikke siges tit nok: Følg altid producentens lægningsvejledning. Specielt inddækningsdetaljerne er vigtige. Det er oftest ved dårligt udførte inddækninger, at der opstår utætheder.

I det følgende guider vi dig gennem produkt- og prisjunglen og giver vores anbefalinger til valg af type.

  1. Banevarer i ruller
  2. Træfiberplader
  3. Gipsplader
  4. Tagpap på brædder

1. Banevarer i ruller

Banevarer i ruller er den største enkeltgruppe inden for undertage, og den kan yderligere inddeles i tre kategorier:

• Plastbaserede folier:
Folierne findes med og uden armering. Svagheden ved flere af disse folier er, at de ikke tåler solens UV-stråler - strålerne nedbryder folien. Og det mindste hul mellem et par tagsten kan resultere i, at solen “brænder” hul i folien.

• Fiberduge:
Disse er som oftest mere robuste end plastbaserede folier. For eksempel går de sjældent i stykker, hvis du taber et stykke værktøj på dugen.

• Asfaltbaserede baner:
Denne type er tykkere end de to førstnævnte grupper.

1

Tagfoden forberedes med en strimmel vandfast krydsfinér, som sømmes til en understøttende lægte. Derefter sømmes et fodblik af aluprofiler ovenpå.

2

Nederste bane undertag rulles ud og fastgøres i første omgang med hæfteklammer til spær og krydsfinér.

3

Når banen er på plads, lægges afstandslister (B) ovenpå og sømmes eller skrues fast til spærene, så banen er sikret mod vinden.

4

Løft op i undertaget forneden, og hæft dobbeltklæbende tape fast til fodblikket. Undertaget trykkes fast i tapen.

5

Fastgør de nederste lægter (D) til afstandslisterne. Disse og de næste lægterækker kan derefter bruges som stige til den næste bane.

6

I kippen er monteret en rygningsplanke. Ved at skrue afstandsklodser på siderne sikres ventilation, når undertaget hæftes på.

7

Tagkonstruktionen er bygget færdig og klar til lægning af teglsten. Lægterne kortes først af i enderne, når stenene er lagt.

Parallel opsætning

Nogle fabrikater skal monteres lodret, andre vandret, mens atter andre kan monteres begge veje.

Det er typisk de tynde folier, som skal monteres lodret (parallelt med spærene). Det gør monteringen besværlig, fordi den skal foregå fra en stige. Samtidig er banerne svære at styre, når det blæser, ligesom de nemmere river sig løs, indtil de er fastgjort til spærene med afstandslister.

Små brud kan få alvorlige følger.

De lodrette baner (D) fastgøres til spærene (A) med hæfteklammer eller papsøm. Afstandslister (B) lægges ud i stykker eller i fuld længde, hvorefter lægter (C) monteres. Lægteafstanden afhænger naturligvis af den valgte (ydre) tagbelægning.

Vinkelret opsætning

De dyrere og kraftigere “baner” monteres vandret (på tværs af spærene), og efter udlægning af en bane kan du montere afstandslister og lægter. Lægterne kan så bruges som “stige” ved monteringen af næste bane. Altså en meget hurtigere, nemmere og mere sikker udførelse.

Første bane (D) rulles ud og gøres fast til spærene (A) med afstandslister (B). Skru lægter (C) på, og brug dem som stige, mens næste bane (D1) rulles ud.

2. Træfiberplader

Undertag af træfiberplader kan anvendes på taghældninger ned til 18 grader.

De 3 millimeter tykke træfiberplader fra Huntonit ligner til forveksling almindelige masonitplader og fås i forskellige størrelser.

Oversiden har fået en vandafvisende behandling, men det betyder ikke, at pladerne er diffusionstætte - det vil sige, at fugt indefra godt kan “slippe” ud, hvorimod vand i dråbeform ikke kan trænge igennem udefra.

1

Sådan ser tagfladen ud med undertag af fiberplader, afstandslister og lægter. I dette tilfælde er der “sat af” til to ovenlysvinduer.

2

I tagryggen er der anvendt én bane asfaltpap hen over samlingen af pladerne. Beslagene anvendes til fastgørelse af planken, som rygningsstenene skal ligge på.

3

Rundt om ovenlysvinduet er der monteret en speciel “plisseret” krave (tilbehør til ovenlysvinduet). Den gøres fast til undertaget.

4

Over ovenlysvinduet stikkes kraven op under en skrå metalrende, som igen stikkes op under pladekanten. Vandet ledes sikkert uden om vinduet.

Pladerne (D) lægges med overlæg over spærene (A). På næste række plader forskydes de “lodrette” samlinger en halv pladebredde. I de vandrette overlæg placeres S-formede clips (E). De sikrer et præcist overlæg på 10 cm og letter monteringen. Samtidig holder de overlæggene sammen i stærk blæst. Pladerne fastgøres med søm eller hæfteklammer. Skru afstandslister (B) og lægter (C) på, og brug dem som stige, når næste række plader skal monteres.

3. Gipsplader

Gipspladerne fra Danogips kaldes populært 9 millimeter vindtætte plader, men den korrekte tekniske betegnelse er “glasfiberarmeret 9 millimeter fugtimprægneret, diffusionsåben gipskartonplade type E”.

Pladerne leveres med kartonklædte langkanter - og “åbne”, skårne kortkanter, og de kan anvendes på taghældninger ned til 25 grader.

Desuden kan pladerne anvendes til tagkonstruktioner med en spærafstand helt op til 120 centimeter.

1

Her er undertaget af gipsplader anvendt på en tilbygning, udført i stålskeletkonstruktion. På ydersiden af ydervæggene er gipspladerne monteret som et vindtæt lag.

2

Et nærbillede af tag og gavlvæg. Bemærk alusamle-listen i den vandrette samling af tagpladerne.

3

På ydervæggen bliver træbeklædningen monteret uden på 25 millimeter tykke afstandslister.

Den første række plader (D) skrues fast på spærene (A). “Lodrette” pladesamlinger skal placeres midt over et spær, hvorefter en gummitætningsliste (F) rulles ud over samlingen. Skru nu afstandslister (B) og lægter (C) ovenpå. Et alusamleprofil (E) placeres på pladerækkens overkant, hvorefter næste række plader skrues på, med forskudte lodrette samlinger.

4. Tagpap på brædder

Tagpap (asfaltpap) på brædder giver uden sammenligning det tættest mulige undertag. Derfor er det også den mest anvendte løsning i det øvrige Norden, hvor klimaet er væsentlig hårdere end i Danmark.

Underlaget kan være af ru, pløjede brædder eller krydsfinérplader - med fer og not.

Med et lag tagpap kan undertaget anvendes til tage med minimum 11 graders hældning. Med to lag tagpap kan det anvendes til tage med helt ned til 1 grads hældning.

Ved hældning under 15 grader skal afstandslisterne dog inddækkes med tagpap.

Her hænger pris, kvalitet og holdbarhed sammen.

Herunder er vist en lidt anden metode at udføre arbejdet på

1

Sådan ser taget ud under arbejdet med at etablere undertag bestående af tagpap på brædder.

2

Tagpappet lægges færdig, inden afstandslisterne lægges på i fuld længde. Desuden sømmes lægter på.

3

På den anden tagflade er lægtningen færdig, og planken til at bære rygningsstenene er gjort fast med beslag til de to øverste lægter.

4

Tagstenene er lagt på, og vindskedebrædderne er monteret. Nu kan blikkenslageren komme og dække ind mod kvisten.

Et underlag (D) af brædder eller krydsfinér skrues eller sømmes på spærene (A). Banerne (E) af asfaltpap rulles ud med overlæg og gøres fast med papsøm i overkant. For hver bane monteres afstandslister (B) og lægter (C).

Konklusion

Med de tyndeste banevarer risikerer du at skulle fjerne hele tagbelægningen for at komme ind og skifte undertag efter ganske få år!

Vi vil specielt fremhæve to produkter: Undertaget af træfiberplader (Huntonit) skiller sig ud ved at være et “godt køb”. Du får en god kvalitet og lang holdbarhed til en rimelig pris.

Løsningen med asfaltpap på brædder er til gengæld den eneste, der kan have lige så lang levetid som en solid tagbeklædning af fx tegl.

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
Du er ved at købe adgang til:
Artikel (abonnement): 4 typer undertag – sådan vælger du det rigtige
Total pris: null kroner
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage