1. Banevarer i ruller
Banevarer i ruller er den største enkeltgruppe inden for undertage, og den kan yderligere inddeles i tre kategorier:
• Plastbaserede folier:
Folierne findes med og uden armering. Svagheden ved flere af disse folier er, at de ikke tåler solens UV-stråler - strålerne nedbryder folien. Og det mindste hul mellem et par tagsten kan resultere i, at solen “brænder” hul i folien.
• Fiberduge:
Disse er som oftest mere robuste end plastbaserede folier. For eksempel går de sjældent i stykker, hvis du taber et stykke værktøj på dugen.
• Asfaltbaserede baner:
Denne type er tykkere end de to førstnævnte grupper.
Tagfoden forberedes med en strimmel vandfast krydsfinér, som sømmes til en understøttende lægte. Derefter sømmes et fodblik af aluprofiler ovenpå.
Nederste bane undertag rulles ud og fastgøres i første omgang med hæfteklammer til spær og krydsfinér.
Når banen er på plads, lægges afstandslister (B) ovenpå og sømmes eller skrues fast til spærene, så banen er sikret mod vinden.
Løft op i undertaget forneden, og hæft dobbeltklæbende tape fast til fodblikket. Undertaget trykkes fast i tapen.
Fastgør de nederste lægter (D) til afstandslisterne. Disse og de næste lægterækker kan derefter bruges som stige til den næste bane.
I kippen er monteret en rygningsplanke. Ved at skrue afstandsklodser på siderne sikres ventilation, når undertaget hæftes på.
Tagkonstruktionen er bygget færdig og klar til lægning af teglsten. Lægterne kortes først af i enderne, når stenene er lagt.
2. Træfiberplader
Undertag af træfiberplader kan anvendes på taghældninger ned til 18 grader.
De 3 millimeter tykke træfiberplader fra Huntonit ligner til forveksling almindelige masonitplader og fås i forskellige størrelser.
Oversiden har fået en vandafvisende behandling, men det betyder ikke, at pladerne er diffusionstætte - det vil sige, at fugt indefra godt kan “slippe” ud, hvorimod vand i dråbeform ikke kan trænge igennem udefra.
Sådan ser tagfladen ud med undertag af fiberplader, afstandslister og lægter. I dette tilfælde er der “sat af” til to ovenlysvinduer.
I tagryggen er der anvendt én bane asfaltpap hen over samlingen af pladerne. Beslagene anvendes til fastgørelse af planken, som rygningsstenene skal ligge på.
Rundt om ovenlysvinduet er der monteret en speciel “plisseret” krave (tilbehør til ovenlysvinduet). Den gøres fast til undertaget.
Over ovenlysvinduet stikkes kraven op under en skrå metalrende, som igen stikkes op under pladekanten. Vandet ledes sikkert uden om vinduet.
3. Gipsplader
Gipspladerne fra Danogips kaldes populært 9 millimeter vindtætte plader, men den korrekte tekniske betegnelse er “glasfiberarmeret 9 millimeter fugtimprægneret, diffusionsåben gipskartonplade type E”.
Pladerne leveres med kartonklædte langkanter - og “åbne”, skårne kortkanter, og de kan anvendes på taghældninger ned til 25 grader.
Desuden kan pladerne anvendes til tagkonstruktioner med en spærafstand helt op til 120 centimeter.
Her er undertaget af gipsplader anvendt på en tilbygning, udført i stålskeletkonstruktion. På ydersiden af ydervæggene er gipspladerne monteret som et vindtæt lag.
Et nærbillede af tag og gavlvæg. Bemærk alusamle-listen i den vandrette samling af tagpladerne.
På ydervæggen bliver træbeklædningen monteret uden på 25 millimeter tykke afstandslister.
4. Tagpap på brædder
Tagpap (asfaltpap) på brædder giver uden sammenligning det tættest mulige undertag. Derfor er det også den mest anvendte løsning i det øvrige Norden, hvor klimaet er væsentlig hårdere end i Danmark.
Underlaget kan være af ru, pløjede brædder eller krydsfinérplader - med fer og not.
Med et lag tagpap kan undertaget anvendes til tage med minimum 11 graders hældning. Med to lag tagpap kan det anvendes til tage med helt ned til 1 grads hældning.
Ved hældning under 15 grader skal afstandslisterne dog inddækkes med tagpap.
Her hænger pris, kvalitet og holdbarhed sammen.
Herunder er vist en lidt anden metode at udføre arbejdet på
Sådan ser taget ud under arbejdet med at etablere undertag bestående af tagpap på brædder.
Tagpappet lægges færdig, inden afstandslisterne lægges på i fuld længde. Desuden sømmes lægter på.
På den anden tagflade er lægtningen færdig, og planken til at bære rygningsstenene er gjort fast med beslag til de to øverste lægter.
Tagstenene er lagt på, og vindskedebrædderne er monteret. Nu kan blikkenslageren komme og dække ind mod kvisten.
Konklusion
Med de tyndeste banevarer risikerer du at skulle fjerne hele tagbelægningen for at komme ind og skifte undertag efter ganske få år!
Vi vil specielt fremhæve to produkter: Undertaget af træfiberplader (Huntonit) skiller sig ud ved at være et “godt køb”. Du får en god kvalitet og lang holdbarhed til en rimelig pris.
Løsningen med asfaltpap på brædder er til gengæld den eneste, der kan have lige så lang levetid som en solid tagbeklædning af fx tegl.
