Med lange træk og uden at trykke for hårdt på spartlen kan du opnå en ensartet overflade og dermed spare dig selv for en masse slibearbejde.

Med lange træk og uden at trykke for hårdt på spartlen kan du opnå en ensartet overflade og dermed spare dig selv for en masse slibearbejde.

De fleste spartelmasser er i dag kategoriseret som “letspartel”. Let er imidlertid ikke en garanti for, at spartelmassen er let at arbejde med. Det er derimod en betegnelse, der refererer til spartelmassens vægt, som er betydelig lavere end de sandspartelmasser, som tidligere var meget populære.

De moderne spartelmasser med fyldstoffer som fx vinylacetatcopolymer er ikke bare lettere at bære hjem fra byggemarkedet, men også betydelig lettere at arbejde med.

Alle kan lære at spartle, men kun ved at kaste dig ud i det får du en fornemmelse af, hvordan du skal holde spartlen, hvor hårdt du skal trykke, og hvor meget spartelmasse der skal på.

Det bliver sjældent perfekt første gang, men du kan altid slibe, prime og spartle igen. Og før du ved af det, kan du styre spartelmassen og på få arbejdsgange få din væg til at stå helt glat og klar til filt, glasvæv eller maling.

Få styr på fuldspartling

I denne gør det selv-vejledning lærer du at fuldspartle en gang for alle. Vi hjælper dig gennem hele processen, og viser, hvordan du:

  • forbereder væggene inden du begynder at spartle
  • spartler skruer og gipspladesamlinger
  • forstærker spartelmassen
  • gør arbejdet nemmere med to spartler på én gang
  • spartler store flader
  • får stærke og skarpe hjørner