1. Lær din væg at kende

Lige meget hvad du skal have op at hænge, er det vigtigt, at du ved, hvad det skal op at hænge i. Ved at bore et 5-6 mm hul nogle få cm ind i væggen kan borestøvet afsløre materialet. Gipsstøv er hvidt og klæbende, letbeton og beton gråt og grovkornet, mursten er typisk rødligt og smitter af. Forsvinder boret ind i væggen efter nogle få centimeters boring, er der som regel tale om en pladevæg af fx gips eller spånplade.

2. Vælg den rigtige plug

Det kan til tider være en uoverskuelig opgave at finde rundt i junglen af plugs. Men hvis du ved, om dit underlag fx er gips, beton eller mursten, og du samtidig kender vægten på det, du skal have op at hænge, har vi nu gjort det en hel del nemmere at træffe dit valg. I skemaet i artiklen kan du se bæreevnen på forskellige plugs i forskellige underlag. Start med at vælge dit underlag, og følg så kolonnen ned, til du finder en plug, der kan bære vægten.

3. Vælg den rigtige skrue

Hvis din plug skal kunne holde, hvad den lover, er det vigtigt at bruge den korrekte skrue. Nogle plugs – især de mere avancerede – kommer i sæt med en skrue, som passer i dimensioner og type. Andre plugs fungerer fx med almindelige spånskruer. Vær især opmærksom på, at skruen skal være lang nok. Som en tommelfingerregel skal skruen stikke omkring 5 mm ud gennem pluggen, når den er monteret.

Hent artiklen og få resten af håndværkerens ophængningstips. Du får blandt andet:

  • 3 tips til korrekt opmåling
  • 3 tips til umulige vægge
  • 3 tips til lige skabe
  • 3 tips til hylder der holder.