PROBLEM:

Jeg skal pudse muren over et dørhul op. Men det kræver, at jeg spartler hen over en træbjælke. Kan jeg det?

LØSNING:

Ja, det kan du sagtens. Du skal blot dække egetræet med terrakottavæv, som du sætter fast med en klammepistol og trykluft. Små kramper kan også gøre det, men du kommer nemt til at slå for meget af vævets lerfyld i stykker.

På det fastgjorte væv kaster du med et svirp med håndleddet en lind mørtelvælling. Lad den tørre i nogle timer, men den skal ikke være helt gennemtør. Nu kan du trække pudslaget på. Lad det tørre igen, og afslut med 2-3 millimeter finpuds og filtsning med et skumbræt.

Et alternativ til cementmørtel er gipspuds. Det er en puds, der er supernem at arbejde med, og som også hæfter på træ i meget tykke lag uden terrakottavæv.

SE OGSÅ: Glat væg i ét hug Store huller - ingen hindring!