De professionelle bruger altid papirstrimmel, da det er den eneste metode, producenterne af gipsplader giver garanti for kan holde. Her vil fagmanden vise begge metoder. Først den med papirstrimmel.

Mellemrummet skal først spartles ud. Det gøres bedst med en spartelmasse, der er specielt beregnet til gipsplader. Brug en god, ikke for bred spartel til det første lag. I første omgang er det vigtigt, at spartelmassen trykkes godt ind mellem pladerne. Til sidst trækkes af til et ensartet lag.

Nu skal papirstrimlen lægges i den bløde spartelmasse. Riv et passende stykke af, så er det nemmest at arbejde med. Lad et lille stykke af strimlen ligge på gulvet, og brug nu spartlen til at trykke papiret på plads. Mas det grundigt ned i spartlenmassen, og sørg for, at det ikke krøller.

Efter et døgn er det tørt nok til næste omgang spartling. Her skal du bruge en god, bred spartel, som kan nå et stykke ud over pladernes undersænkning i begge sider. Spartelmassen fordeles over samlingen og trækkes til sidst af, så den får en jævn overflade i niveau med pladerne.

Nu er samlingen klar til en lettere slibning, før væggen kan tapetseres eller males. Den anden måde at skjule og forstærke samlingerne på er ved hjælp af selvklæbende glasvæv, der også fås i 50 mm brede strimler. Her skal ikke spartles først. Det er bare at sætte glasvævet over revnen og trykke det fast. Husk, at det skal sidde midt over revnen.

Der kan straks spartles oven på glasvævet. Det er vigtigt, at du starter med en smal spartel og sørger for at trykke spartelmassen ind gennem glasvævet, så den kommer helt ned mellem pladerne. Slut af med en bred spartel, ligesom ved papirstrimlen. Med glasvævsstrimlen kan du altså spartle færdig med det samme og skal ikke vente på, at det første lag spartelmasse tørrer. Hvis det bliver nødvendigt at spartle en ekstra gang, skal dette gøres, før du sliber, da spartelmassen ikke sidder ordentligt fast i slibestøvet.