Det gjorde vi:
NÅR DU SAVER i laminatplade, bliver selv de mindste fejl meget tydelige. Opgaven stiller store krav til både maskine og klinge. Derfor var det netop det, vi gjorde, da vi testede snitkvalitet på stiksavene i blad 2/2019 og igen på rundsavene i blad 4/2019.
BATTERIERNE bliver mindre, mens maskinerne hele tiden bliver mere energieffektive. Da vi i blad 19/2018 skulle teste, hvor mange huller de små 12-volts bore-/skruemaskiner kunne bore i en 20-mmMDF-plade med et 28-mm-spadebor, nåede vi i alt at bore 426 huller.
VORES TESTREDAKTØR bestemmer suverænt, hvilke maskiner vi tester. Normalt stiller leverandørerne gladelig maskiner til rådighed, men da vi i blad 1/2019 skulle teste sømpistoler, ønskede én leverandør ikke at deltage. Derfor gik vi selv i byggemarkedet og købte udstyr for 5.000 kroner.
Saver i helt præcise vinkler
BOSCH GCM 8 SJL var blandt de dyreste kap-/geringssave i testen. Men den var også den mest gennemførte, og den er udstyret med flere geniale detaljer, som gør den til en sand fornøjelse at arbejde med. Boschen udmærker sig ved at have en nøjagtig laser, der gør det nemt at sigte præcist. Også suget er noget ud over det sædvanlige. Det er ført helt ned til klingen og giver et rent arbejde. Desuden monteres støvsugerslangen på den faste del af saven i stedet for den bevægelige del. Det giver en god balance og sikrer, at slangen ikke kommer i vejen.
■ Set til 2.500 kroner
Ergonomi og kvalitet i top
METABO KS 55 FS er ekstremt gennemført, og den formåede at få topkarakter i vores test af rundsave med ledning. Den leverede ikke bare det bedste resultat. Den er samtidig bundsolid og behagelig at arbejde med. Saven virker i det hele taget mere gennemtænkt og gennemtestet end de andre deltagere, og alle håndtag er nemme at komme til.
■ Set til 800 kroner
Testens pæneste snit
STANLEY FME340K lavede det flotteste snit i laminat og var desuden præcis og nem at manøvrere. Det er en smule over overraskende, fordi stiksavens hastighed styres af, hvor langt startknappen trykkes ind. Det gør det normalt svært at holde en ens hastighed - især når der skiftes retning. Men her er der tydelig forskel på de forskellige hastighedstrin, og knappen er ikke for fintfølende.
■ Set til 670 kroner
Hurtigt og rent arbejde
BOSCH PKS 55 A lå helt på linje med testvinderen, da vi testede hastighed, ergonomi og kvalitet. Faktisk var det kun i snitkvalitet, at den grønne Bosch ikke fik topkarakter.
Rundsaven er supergennemført, og den havde fx som den eneste deltager en støvopsamler. Den overraskede desuden ved at have en bedre ergonomi og højere kvalitet end sin storebror fra Boschs professionelle blå serie.
■ Set til 750 kroner
1 meter på 18 sekunder
BOSCH GST 90 E leverede et jævnt højt niveau. Da vi testede hastighed, var den blandt de absolut hurtigste. Stiksaven angreb opgaven uden problemer, og selv når vi pressede den hårdt, tabte den ikke omdrejninger. Håndtaget er udformet, så du har et godt greb om maskinen. Den er derfor nem at manøvrere, og den havde ingen problemer med at følge et mønster i præcisionstesten.
Stiksaven har desuden både spånblæser og mulighed for montering af en støvsuger, så savlinjen kan holdes ren.
■ Set til 860 kroner
126 krævende huller
MAKITA DF332DSAJ var den korteste deltager, da vi testede små bore-/skruemaskiner på 12 volt. Alligevel imponerede den kulfrie motor ved at være testens stærkeste, og den skruede fem store spånskuer på 6 x 110 mm i på bare 41 sekunder. Det var dog især i udholdenhedstesten, at de andre blev sat til vægs. Med to opladede batterier lavede den 126 huller med et 28 mm spadebor i 22 mm MDF-plade. Den næstbedste deltager lavede 78 huller.
■ Set til 1.250 kroner (med 2 x 2 Ah)
Stærkest, hurtigst og mest udholdende
MAKITA DDF484RTJ kunne skrue fem karmskruer i på 15 sekunder, bore 68 huller med et 40 mm spadebor i en 66 mm MDF-plade og skrue ti 5 x 60 mm spånskruer i bund på 18 sekunder. Det sikrede den samlede sejr i testen af bore-/skruemaskiner.
Lille og vågen
SKIL 2636 AA ser ikke ud af meget, men den viste sig faktisk i stand til at skrue spånskruer på 5 x 70 mm i en fyrretræsbjælke. Og så kunne den lave otte huller med et 18 mm spadebor i en 19 mm MDF-plade på én opladning. Batteriskruetrækkeren er designet til min -dre opgaver som fx at samle en Ikea-reol. Men i virkeligheden kan den meget mere.
To kæmpehuller på 29 sekunder
BOSCH GBH 2-26 F og de andre borehamre blev testet ved at bore huller i en betonblok. Først borede vi fire huller med et 6 x 150 mm bor, derefter to huller med et 12 x 100-mm-bor. Testvinderen klarer opgaverne på bare 83 og 29 sekunder.
Den lidt lange og slanke maskine har et godt forhold mellem vægt, balance og styrke. Det gør den behagelig at arbejde med og meget nem at manøvrere.
■ Set til 1.400 kroner
Fuld kontrol over hastigheden
BOSCH PBD 40 var ikke bare den stærkeste var ikke bare den stærkeste søjleboremaskine i testen. Den har også flere overraskende og smarte detaljer, som fik den til at skille sig ud. Den mest åbenlyse forskel er den elektroniske styring, som giver fuld kontrol over hastigheden. Du har nemlig mulighed for at vælge det præcise omdrejningstal, og du er ikke som hos de andre deltagere låst fast i bestemte gear. Den har desuden både arbejdslys og lasersigte.
■ Set til 1.880 kroner
Toppræcision til stærk pris
STANLEY FMC792B-XJ brugte 130 sekunder på at skyde 100 dykkere i på tid. Alligevel var den testens langsomste deltager. Hvis du kan affinde dig med det, så har du mulighed for at få ekstremt meget maskine for dine penge her.
Sømpistoler på batteri og gas koster relativt mange penge, men med testens billigste deltager får du en præcision i top og et støjniveau så langt i bund, som det nu er muligt med en dykkerpistol.
Stanleys gav fuld kontrol over, hvor langt sømmet skulle slås i, og vægten var helt på linje med de letteste maskiner på batteri. Den kom ind på en samlet tredjeplads, men den lave pris sikrede pladsen som “Godt Køb”.
■ Set til 2.750 kroner (med 1,5 Ah)
Lynhurtig og støjsvag
DEWALT DCN660N er ekstremt gennemført, og den har ikke overraskende flere gode detaljer. Sømpistolen arbejder hurtigt, og den brugte kun 55 sekunder på at skyde 100 dykkere i. Faktisk var den så hurtig, at den var klar til næste skud hurtigere, end vi kunne flytte den. Alle knapper er logiske, nemme at betjene og gode, og især indstillingen af sømdybden klares uden problemer.
■ Set til 4.000 kroner (med 1,5 Ah)
Suveræn overfræser
BOSCH POF 1400 ACE vandt overbevisende med topkarakter i alle fire deltests.
Skalaen til dybdeindstilling er nem at aflæse, og den lille finjusteringsskrue gør det nemt at indstille dybden helt præcist.
Den store maskine er kraftig og avanceret, men alligevel meget let at bruge. Den er nem at styre, og alle knapper er placeret, hvor man forventer det, så du hurtigt og nemt kan justere midt i en opgave.
■ Set til 1.000 kroner
Hurtig, solid og støjsvag
METABO SXE 425 er en fornøjelse at arbejde med. Excenter-sliberen siger ikke alverden, men den er alligevel lynhurtig. Med 2,5 kg er vægten i den høje ende, hvilket gør den nem at styre og holde til emnet. Vil du have et bedre greb på maskinen, er det muligt at montere et ekstra støttegreb, Testvinderen har blød opstart, så du undgår et ryk i hænderne.
■ Set til 1.200 kroner Set til 1.200 kroner
Skærer fodpanel på 12 sekunder
DEWALT DCS355N er en lille og handy multicutter, som udmærker sig ved et lavt støjniveau og en god ergonomi. Alligevel mangler den hverken saft eller kraft. På bare 12 sekunder skar den fx et fodpanel på 65 x 12 mm over. Det tynde greb gør den nem at håndtere, og så kommer den med en masse tilbehør, som er nemt at skifte mellem.
■ Set til 3.000 kroner (med 2 x 2 Ah)
377 m² på en opladning
MAKITA DLM431Z er bundsolid, gennemført, gennemtænkt og ekstremt effektiv. Selvom den kun kunne køre i 23 minutter på en opladning, nåede den at klippe det næststørste område i testen - 377 m². Det skyldes den stærke motor, der driver en længere kniv end hos de fleste andre maskiner.
I stedet for et batteri på 36 volt benytter testvinderen to batterier på 18 volt. Det gør det muligt også at bruge batterierne med mere end 200 andre værktøjer, som Makita har i sin 18-voltsfamilie. Og da de avancerede og bomstærke batterier ofte udgør den dyreste del af batteriværktøj, er det ikke uvæsentligt.
■ Set til 3.500 kroner (med 2 x 5 Ah)
Imponerende stærk højtryksrenser
HUSQVARNA PW 350 er med 150 bar sandt muskelbundt. Den havde heller ingen problemer i vores styrketest, hvor den skød igennem en 20 cm tyk plade af polystyren på bare 5 sekunder. Maskinen er desuden pakket ind i et gennemtænkt og robust design, der ikke lader meget tilbage at ønske. Ledning og slange rulles elegant sammen, og ekstraudstyret sidder godt fast.
■ Set til 2.250 kroner
Klarer 22-mm-rundstokke uden problemer
RYOBI RHT7565RL er udstyret med hele 750 watt, og det mærkes tydeligt, så snart hækkeklipperen sætter i gang. Af samme grund var den også feltets tunge tungeste deltager. Og selvom balancen ikke er imponerende, så er den nem at håndtere, og den har en betjening helt i top. Muligheden for at rotere det bagerste håndtag gør nemlig, at du kan arbejde længe med den uden at blive træt.
Ergonomi og styrke i top
Gardena ComfortCut 500/27 havde testens havde testens højeste vægt. Op på papiret var motoren ikke blandt de stærkeste. Derfor kan det undre, at det netop var på styrke og arbejdskomfort, at græstrimmeren formåede at udmærke sig positivt.
Når ergonomien er helt i top, så skyldes det de mange indstillingsmuligheder, der gør det nemt at tilpasse testvinderen til enhver opgave. Justerin Justeringerne foretages på de orange knapper, der er nemme at få øje på.
■ Set til 630 kroner
Let og med få vibrationer
MAKITA EA3201S35A havde testens mindste motor. Det kunne dog havde testens mindste motor. Det kunne dog ikke stoppe kædesaven på benzin, som savede jævnt gennem fyrre fyrre-stolpen. Den lille motor er med til at holde vægten nede på 4,9 kg, og takket være en støddæmper, som er placeret mellem motordelen og det forreste håndtag, havde den testens svageste vibrationer.
■ Set til 1.800 kroner
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.




