Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Arbejdsbord til det grove

Print Gem artikel

Vil du skåne din høvlebænk for det groveste og mest beskidte arbejde eller vil du bare have et solidt arbejds-bord, der kan klare det meste, så følg med her, når vi bygger et stærkt, men helt simpelt arbejdsbord til de grove opgaver.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 dag
Pris
1.000 kroner

Intro

Der er mange arbejdsbænke på markedet, men langt de fleste er små, sammenklappelige modeller, der først og fremmest er bygget til at holde fast på lister og andre emner.

Har du brug for et arbejdsbord, der kan klare tunge, beskidte motordele, cykelreparationer og andet, der sviner, så må du enten ud i en større investering eller dække dit arbejdsbord eller høvlebænk til, hvis det ikke skal lide unødig overlast.

LÆS OGSÅ: Sådan får du mest ud af din høvlebænk

Men for omkring 1000 kroner kan du bygge et solidt bord, der kan klare det meste. Og det er oven i købet en forholdsvis enkel opgave, der ikke kræver den helt store erfaring. Metalpladen kan du købe dig til på et metalværksted.

Vejledning

En solid bordplade

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Arbejdsbordet skal have en solid bordplade. Ví havde en kraftig spånplade liggende, så den brugte vi, og supplerede med en 16 mm mdf-plade, som er let at fræse i. Du kan også blot bruge en 22 mm mdf-plade som eneste plade.

Bordpladen skal forsynes med en plansænket metalplade, så du virkelig kan gå til den, uden at dit arbejdsbord lider unødig overlast.

Vi bruger en overfræser til at forsænke metalpladen, men det trin kan du naturligvis springe over. Så ligger din metalplade bare oven på mdf-pladen. Ulempen er, at du får en kant, der samler skidt, og som kan skrabe dine emner.

1

Vælg din bordplades (A) størrelse. Vi købte en 16 mm mdf-plade på 120 x 70 cm. På et metalværksted bestilte vi en 2 mm rustfri stålplade (B) på 50 x 60 cm med en bukket forkant på 3 cm.

2

Læg pladen (B), hvor du vil have den. Tegn langs kanten med en blyant. Hvis du vil sætte en skruetvinge på bordet, er det en god idé at gøre plads ved siden af pladen.

3

Sæt et notfræsejern i overfræseren. Indstil dybden til 2 mm. Nu kan du fræse plads til metalpladen. Har du ingen overfræser, kan du lægge pladen oven på bordpladen.

4

Fræs langs en retskinne eller et lige bræt, der ligger op ad din blyantsstreg. Når du har fjernet materialet langs stregerne, kan du fjerne alt inden for stregerne på “frihånd”.

5

Prøv, om pladen passer, og juster om nødvendigt. Pladen skal helst ligge tæt til kanterne, så bordet er let at holde rent for smuds og spåner.

Et kraftigt stel

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Nu skal dine bordplader have noget at ligge på. Stellet skal naturligvis være lige så kraftigt som bordpladerne, så vi har valgt 45 x 95 mm reglar, som er en standardstørrelse i byggemarkedet og tømmerhandelen.

Du skal bygge en kraftig ramme, som bordpladerne kan ligge på. Og så skal du sætte kraftige ben på. Højden af benene bør du regulere, så det passer med din egen højde. Det er vigtigt, at du står behageligt og ikke skal bukke dig ned, når du arbejder ved bordet.

Vi bygger vores bord, så det kan stå med den ene langside op ad en væg. Her kan det også boltes fast.

1

Skær alle reglar til efter tegningen. Ret målene til ud fra størrelsen på din bordplade og den højde, du ønsker, at bordet skal have. VI har brugt kraftige 45 x 95 mm reglar.

2

Alt er savet ud. Hvis du synes, at det føles risikabelt at save det hele ud på én gang, kan du gøre det, efterhånden som arbejdet skrider frem. Her er ramme, ben og tværstiver skåret ud og klar til samling.

3

Lav en forsænkning til skruerne, når du har forboret hullerne med et 6,5 mm bor. Forsænkningen skal modsvare skruehovedets størrelse. Forsænkningen gør bordet lidt pænere, og du undgår at rive dig på skruerne.

4

Skru rammen sammen. Husk reglaren i midten, der udgør tværstiveren (E). Brug 6,0 x 120 mm skruer. Sørg for at tjekke diagonalmålet, så du sikrer, at rammen er i vinkel.

5

Klargør resten af delene til den nederste ramme. Forbor to huller i hver ende af de længste stykker (F). Placer hullerne cirka 2 cm fra enden og cirka 2,5 cm fra kanten.

6

Skru benene (K) på rammen. Bor for, og brug samme skruer som til rammen, men sæt en ekstra skrue (6,0 x 120 mm) i fra rammens korte side (D) ind i benene (K) for at stabilisere bordet.

7

Skru reglarne (F + G) på benene, cirka 30 cm fra underkanten. Lad de langsgående (F) sidde ca. 5 millimeter inde i forhold til benenes yderkant. Det giver et pænere udseende.

En praktisk hylde

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Læg hylden (H) på plads, inden du monterer bordpladen. Hyldens mål ser du på tegningen, men den skal naturligvis tilpasses dit bord, hvis du ændrer på de øvrige mål på tegningen.

2

Skru hylden (H) fast med selvskærende skruer (3,9 x 55 mm). Sæt 3-4 stykker i på hver langside og 2-3 på de korte sider, så det holder.

3

Skru bagpladen (J) fast med samme type skruer som til hylden. Bagklædningen forhindrer, at dine ting falder ned af hylden.

De solide samlinger

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

For at gøre bordpladen tilstrækkelig stærk bruger vi to plader, en pånplade (M) og en 16 mm mdf-plade (A). Du kan også blot bruge en enkelt 22 mm mdf-plade. For at få den bedst mulige bordplade skal alt ligge plant. Stålpladen er fræset i plan med mdf-pladen (A), og skruerne, der holder metalpladen, er forsænket, så metalpladen ligger plant med mdf-pladen uden generende kanter.

Det samme gælder de skruer, der holder den øverste bordplade af mdf fast.

Der er selvfølgelig tale om små detaljer, som du kan vælge fra, alt efter hvad du skal bruge arbejdsbordet til.

1

Læg den nederste bordplade (M) oven på stellet, og sæt en række blyantsmarkeringer ca. 2 cm inde fra kanten. Det svarer til halvdelen af bredden på reglaren nedenunder. Skru pladen fast på samme måde som hylden nedenunder.

2

Skru mdf-pladen (A) fast. Marker først, hvor skruerne i den underste bordplade er placeret, så du ikke skruer ned i dem. Bor for, forsænk, og skru så pladen fast med 6,0 x 80 mm skruer.

3

Nu skal metalpladen (B) skrues fast. Marker borehullerne med en kørner. Bor først med et lille bor, så med et større. Til vores 6,0 x 45 mm skruer borer vi for med et 6 mm bor.

4

Forsænk skruerne i pladen. Seks skruer er nok til at holde pladen på plads. Ideen er, at pladen er let at skifte, når den bliver for slidt og bulet.

Skruen er forsænket, så nu risikerer du ikke at rive dig eller ridse de emner, du arbejder med.

Den sidste finish

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

En liste (L) beskytter kanterne. En 5 x 50 mm kantliste passer til bordpladernes sårbare kanter. Skru den fast på de tre frie sider, så de ikke bliver ødelagt. Sav listerne i smig på hjørnerne.

2

Metalpladens bøjede kant beskytter bordpladen og er særlig praktisk, når du skal bakse store emner op på bordet og ned igen.

3

Mal bordpladen. En kraftig maling beskytter bordpladen, så den ikke suger væske til sig. Det meste kan vaskes af overfladen, hvis du maler bordpladen med to lag god gulvmaling.

Materialer

45 x 95 mm fyrretræsreglar:
• 2 rammestykker (C) a 120 cm
• 2 rammestykker (D) a 61 cm
• 1 tværstiver (E), 111 cm
• 2 rammestykker (F) a 102 cm
• 2 rammestykker (G) a 51 cm
• 4 ben (K) a 87 cm

Spånpånplade, fx 22 mm:
• 1 bordplade (M), 120 x 70 cm

16 mm mdf-plade
• Hylde (H), 60 x 102 cm
• Bordplade (A), 120 x 70 cm
• Bagklædning (J), 30 x 111 cm

5 x 50 mm kantliste:
• Kantlister (L) tilpasses efter de aktuelle mål på bordet

2 mm rustfri stålplade:
• Plade (B), 50 x 60 cm, med bukket forkant

Skruer:
• Til ben/ramme: spunskruer, 6,0 x 120 mm
• Til bagplade og hylde: selvskærende skruer, 3,9 x 55 mm
• Til bordplade: spunskruer, 6,0 x 80 mm
• Til metalpladen: A2-skruer, 6,0 x 45 mm

Desuden:
• Gulvmaling
• Byggevinkler

Tidsforbrug

Bordet kan saves og samles på en dags tid.

Pris

Under 1000 kroner, afhængigt af hvad du skal give for metalpladen.

Sværhedsgrad

Et enkelt og godt begynderprojekt. Det sværeste er at fræse plads til metalpladen.

Tegning

Log ind eller køb adgang for at se arbejdstegning

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Arbejdsbord til det grove
Total pris: 149 kr
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kr.
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage