Det kan godt være svært at regne ud, hvad et bor er bedst til, bare ved at se på det. Og det er vigtigt, at du ikke borer i beton med et metalbor eller omvendt. Dels får du ikke boret noget hul, dels ødelægger du dit bor på et øjeblik. For at undgå forveksling bør du opbevare bor i originalemballagen. Dels ligger de ikke og roder rundt i værktøjskassen, dels kommer du ikke til at tage fejl af bortype eller -størrelse, når du kan se, hvad du har i hånden.