Skal du montere en lægte på en mur, er det smart at kunne gøre det i én arbejdsgang uden at skulle skifte træboret ud med et murbor eller have to boremaskiner i gang. Det kan du, hvis du bruger et af de såkaldte multibor, der ifølge producenterne kan bore i næsten hvad som helst. For meget få penge kan du få en æske med bor, som glider gennem mur, træ, plastic og jern, som var det smør. Stadig ifølge nogle af producenterne. Og det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? Det er det også.