Med knapperne i toppen tænder og slukker du samt vælger, om du kun vil have en lodret eller en vandret streg i stedet for et kryds.

Med knapperne i toppen tænder og slukker du samt vælger, om du kun vil have en lodret eller en vandret streg i stedet for et kryds.

Få smart linjelaser sammen med Gør Det Selv

Med en 180 grader linjelaser er du sikret et godt resultat hver gang. Målerens laserteknik gør det superlet at sætte billeder og hylder præcist op på væggen og sikrer dig, at det hele er i vater.

Klik her og læs mere om den uundværlige lasermåler, som du kan få sammen med Gør Det Selv

Om krydslaseren fra Bosch:

En krydslinjelaser er et stykke højteknologi, hvis funktion er rørende enkel: Den laver et stort rødt kryds på væggen – det er sådan set det.

Vi pakkede vores nyindkøbte laser ud og monterede den straks på det medfølgende stativ. Det er en god idé at lægge et stativ i pakken, selvom det kunne have været mere stabilt.

Smart låsefunktion

Selve laseren er meget let at betjene: Der er en skydeknap på siden, hvor man kan vælge mellem en låst on-position og en ulåst. Ud over en slukket-funktion, naturligvis.

Når låst-funktionen er valgt, er laserkrydset eller -stregen fikseret og følger med selve laserhuset, hvis man vipper det. Den funktion fandt vi ud af, var rigtig smart, når der skulle sættes fliser op diagonalt. Og den præcise vinkel kunne aflæses i det store display, så den samme vinkel kunne gentages på de andre vægge.

Da vi slog over på ulåst-funktionen og rettede laseren op, regulerede den sig selv, så den lodrette streg var 100 % lodret og den vandrette 100 % vandret.

Genial løsning sikrer nøjagtighed

For at man kan være helt sikker på nøjagtigheden, skal laseren pege direkte ind på væggen i en 90° vinkel. Det sikrede vi vha. en lille justeringsklods med to røde streger på, som følger med. Den skulle ligge på gulvet, og når laserens lodrette streg flugtede med mærkerne på klodsen, stod den rigtigt. Det er en uhyre enkel, men genial løsning.

DETALJER
krydslinjelaser viser hældning VISER HÆLDNING Når du lægger laseren på skrå, får du vist hældningsgraden på det lille LCD-display. Det fungerer glimrende.
Hurtig nulstilling af laseren HURTIG NULSTILLING Efter transport og store temperaturudsving nulstilles laseren på få sekunder med et tryk på en knap.
BOSCH PLL 2 KRYDSLINJELASER

4,5 stars

Enkel at bruge og meget præcis både vandret og lodret. Ses ikke så godt i solskin. Der følger et stativ med, og det er faktisk det eneste ankepunkt. Stativet virker skrøbeligt, og vi ville ofre et par hundrede kroner på et solidt fotostativ.

Pris: 849 kr. i byggemarkeder

+

Præcis og nem at bruge.

-

Svag i solskin. Ringe stativ.