Let
Svær

Støv og snavs bliver trukket ud af huset med næsten 100 kilometer i timen, så godt som lydløst. Og selv om maskinen i vores tilfælde er monteret på loftet, så er tømningen en opgave, der klares på få minutter.

Som et ekstra plus skal den kun tømmes et par gange om året, da alt, hvad der bliver suget op, komprimeres kraftigt i bunden af spanden. I nye huse støbes rørene ofte ind i soklen, men her viser vi, hvordan du nemt monterer den moderne udgave af støvsugeren i et ældre hus.

Princippet er lidt som med stikkontakter. Du placerer en række støvsugerudtag, så der blot er brug for en slange, når der skal gøres rent. Slangen er som en almindelig støvsugerslange, bortset fra længden. Den er ni meter lang. Udtagene skal dække hele huset, men i kraft af den lange slange skal der forbløffende få udtag til.

Typisk dækker et enkelt udtag 90 m2. Rørene har vi ført ned fra loftet i de indbyggede skabe. Sæt en weekend af til opgaven. Så er du klar til at sætte slangen i “stikkontakten” og nyde den første støvsugning.