1. STØRRELSE:
  1. STØRRELSE:

Tallene på klingen fortæller alt om størrelsen. “210” er klingens udvendige diamenter. “2,6” er klingens tykkelse (det viser, hvor bredt dit snit bliver). Og “30” angiver centerhullets diamenter (om det passer til din sav). 2. ANTAL TÆNDER: Tallet “30” fortæller, hvor mange tænder der er på klingen. Til træ er 30 tænder en fintandet klinge. Havde den kun 24, ville det være en grovtandet klinge. 3. HASTIGHED: Tallet “7000” viser, hvor hurtigt klingen kan tåle at dreje rundt. 4. MATERIALE: Navnet på klingen angiver som regel, hvilket materiale klingen er beregnet til. 5. INDSNIT: De små snit på klingen reducerer støj og køler klingen.

STANDARD: DE FIRE MEST ALMINDELIGE KLINGER
Fintandet klinge til kap/geringssav FINTANDET – TIL TRÆ Hvis én klinge skal udpeges som den vigtigste, må det være den fintandede til træ, fordi du ofte har brug for den. Du bruger den til alt høvlet træ, hvor du har brug for rene snit uden opflosninger.
Grovtandet klinge til kap/geringssavGROVTANDET – TIL TRÆ Når du køber en kap/ geringssav, sidder der ofte en grovtandet klinge på maskinen. Med den saver du helt klart hurtigere end med en fintandet klinge, men snittet bliver noget flosset. Den er bedst til ru tømmer.
Metalklinge til kap/geringssavTIL METAL En metalklinge er beregnet til at save i jern og slet ikke egnet til at save i rustfrit stål eller bløde metaller, fx aluminium. Bruger du skæreolie, mens du saver, holder klingen meget længere.
Universalklinge til kap/geringssavUNIVERSALKLINGE Skal du skære i blødt metal eller kunststof, er universalklingen et godt valg. Så behøver du ikke en masse specialklinger. Brug skæreolie, når du saver i metal. Så holder klingen meget længere.
TILBEHØR: ARBEJDSBORDE TIL KAP/GERINGSSAVE
Arbejdsbord til kap/geringssav GOD ARBEJDSHØJDE For cirka 1200 kroner og opefter kan du købe et fornuftigt arbejdsbord til din kap/geringssav. Så kan du stå i en fornuftig arbejdsstilling og save helt præcise snit – uanset hvor du skal arbejde.
Arbejdsbord til kap/geringssav Du skal kende afstanden mellem monteringshullerne på din sav, inden du køber et bord. Tjek så, hvilken hulafstand arbejdsbordet maksimalt kan indstilles til. Det fortæller, om bordet passer til netop din sav.
Arbejdsbord til kap/geringssav Alle arbejdsborde har ruller i enderne. Dem kan træet, du skal skære i, lægges på, så du nemt kan køre det frem og tilbage, indtil savklingen er lige ud for det sted, du vil skære.

BYG LANGT ARBEJDSBORD TIL DIN KAP/GERINGSSAV

Træet skal ligge i vater, når du skærer med din kap/geringssav. Ellers bliver snittet upræcist. Derfor er det godt med et langt arbejdsbord, der kan understøtte lange lister og brædder, og som træet kan spændes fast til. Så ligger træet lige og stabilt. Med dette arbejdsbord kan du skære selv lange emner helt præcist.

Arbejdsbord til kap/geringssav

Arbejdsbordet kan bygges i den længde, du ønsker (helst over 1,5 meter). Skal du save mange brædder eller lister i samme længde, bør du bruge et længdestop. Bordet skal bygges af træ, som er helt lige.

Arbejdsbord til kap/geringssav

Bordet bygges af et langt, helt lige bræt (A) og en liste (B), som du limer og skruer sammen i vinkel. Under brættet (A) limer og skruer du listerne (C) fast. Højden på listerne (C) bestemmes af din sav. De skal løfte brættet (A) så højt op, at overkanten flugter med savens indbyggede bord.

STIGE SOM ARBEJDSBORD

Skal du bruge din kap/ geringssav udendørs, kan du bruge en aluminiumsstige som bord. Stigen er ret stabil, hvis du lægger den på to arbejdsbukke og spænder den fast med tvinger.

MOBIL ARBEJDSSTATION TIL DIN KAP/GERINGSSAV
Arbejdsbord til kap/geringssav Med arbejdsstationen kan du lave mange, hurtige og præcise snit tæt på det sted, hvor byggeriet foregår.
Arbejdsbord til kap/geringssav I den ene ende af stigen lægger du en 22 mm plade (mdf eller krydsfiner), som saven kan stå på. Pladen skal være bredere end stigen. I bunden sættes to støttelister.
Arbejdsbord til kap/geringssav I den anden ende af stigen sætter du en støtteklods, der løfter træet op i samme højde som savens bord. Med et bagstop kan du hurtigt skære brædder til i samme længde.