Har du først en gang haft glæde af maskinen i forbindelse med et byggeprojekt, bliver den svær at undvære.
Som navnet antyder, har den flere funktioner: Den kan kappe over, altså afkorte lister og brædder til ønsket længde, og savklingen kan drejes fra 0 til 45 grader til begge sider og dermed save træet over på en indstillet smigvinkel. Og som sidste mulighed kan saven vippes og save i liggende smig fra 0 til (typisk) 45 grader.
LÆS OGSÅ: Bliv ekspert i kap geringssaven på 5 minutter
Savens motor er hævet over savebordet, og den roterende savklinge sænkes ned i emnet. Den er ophængt i et hængsel, og en kraftig fjeder sørger for, at saven hæves fra emnet, når grebet slækkes igen.
De små og prisbillige save kan vippes 45 grader fra lodret mod venstre, hvor de større håndværkerudgaver kan vippes både mod højre og venstre.
Størst glæde har du af en sav med udtræk. Den kan trækkes ud og dermed gabe over større emner, og det gør saven anvendelig til mange forskellige opgaver, både i små lister og store planker.
Det lærer du i Gør Det Selvs kursus om kap/geringssaven
Kurset blev første gang bragt i Gør Det Selv-magasinet i 2008. Kurset består af 4 dele fordelt ud over 12 sider:
- Del 1: Snedkerens brødmaskine I første lektion ser vi på savens enkelte komponenter og deres funktion, inden vi trykker på startknappen og får indstillet saven korrekt.
- Del 2: Flot hjørne på gering Kap/geringssaven er genial til at save lister ud til flotte vinkelsamlinger. Uanset om du skal lave en ramme med fire eller flere hjørner, kan resultatet blive perfekt.
- Del 3: Hjælp til saven Med et par hjemmelavede hjælpemidler kan du få endnu mere ud af din kap/geringssav. Du får hjælp til de lange brædder og til at save præcist i smig.
- Del 4: Samling for viderekomne Når du er blevet dus med din kap/geringssav, kan du bruge den til andet end blot at kappe over og skære i smig med fx som genvej til blad- og tapsamlinger. Hent lektion 4 her.
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.