Om testen
Denne test er fra 2018 - se vores nyeste test her: Test af kap geringssave
Kap-/geringssaven er et genialt stykke værktøj. Den gør det fx supernemt at lave vinklede snit til pæne samlinger, og så saver den helt lige hver gang. Og skal du i gang med en ny terrasse eller et lignende projekt, hvor der skal saves ens emner på samlebånd, findes der næppe en mere velegnet sav til opgaven.
Selvom udvalget af batteridrevne kap-/ geringssave løbende vokser, er en stor del af maskinerne på markedet i dag stadig så dyre, at de ikke for alvor er aktuelle for den almindelige gør det selv’er. Det er dog lykkedes os at finde fem maskiner på 18 volt, der alle kan findes på hylderne i byggemarkedet og i diverse netbutikker til 4.000 kr. eller mindre uden batteri og lader
Et imponerende felt
Selvom der er forskel på, hvor hurtigt savene arbejder, så er vi ret begejstrede over det samlede felt. De saver nemlig alle med et fint overskud, og når man tænker på, at de krævende opgaver bliver løst af maskiner, der drives af relativt små batterier på bare 18 volt, så er det voldsomt imponerende.
Selvom alle effektivt arbejder sig gennem træet, så er der store forskelle, når vi tager et nærmere kig på næsten alt andet ved de fem deltagere. Mens nogle save er sparsomme med de lækre detaljer, så har testvinderen dem i overflod. Og det er i den grad det, der er med til at sikre sejren.
Der er også store forskelle på de opgaver, savene er i stand til at gabe over. Den mindste kapacitet fandt vi hos Makita. Det skyldes, at den primært er designet til mindre lister og derfor ikke har udtræk. Til gengæld havde den en meget fintandet klinge, der gav det pæneste og reneste snit.
LÆS OGSÅ: Bliv ekspert i kap geringssaven på 5 minutter
Sådan har vi testet kap-/geringssave
Jo større emner en kap-/geringssav kan gabe over, desto mere alsidig er den. Vi tester kapaciteten og sammenligner de store forskelle.
Alle savene har faste vinkelindstillinger, hvor de selv falder i hak. Men for at teste, hvor nemt det er at indstille savene på skæve vinkler, laver vi fem snit på 18°. Snittene samles i en stjerne, der hurtigt afslører den mindste unøjagtighed.
Vi tester også funktioner som dybdeindstilling, lasermarkering og arbejdslys. Desuden måler vi, hvor meget plads der kræves bag ved saven. Det afgør nemlig, om der er plads nok til saven på dit arbejdsbord i værkstedet.
Uafhængig test
Magasinet Gør Det Selv er 100 % uafhængigt af producenter, annoncører og andre interessenter. Vores testredaktør undersøger markedet for, hvad der findes, og han håndplukker selv alle de maskiner, han ønsker at teste. Alle deltagere bliver udsat for de præcis samme hårde tests, som du kan læse nærmere beskrevet i artiklen.
Kap geringssav test: Vi har testet disse 5 kap-/geringssave
- MAKITA DLS600Z
- METABO KGS 18 LTX 216
- MILWAUKEE M18 FMS190
- RYOBI R18MS216
- DEWALT DCS365
Hent hele testen nu
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.



Log ind eller køb adgang for at hente magasinartiklen