Gennem de foregående fire lektioner har vi fastholdt, at spaltekniv og beskyttelsesskærm altid skal være monteret på maskinen, før der tændes på kontakten. Det gælder stadigvæk, når et langt stykke træ skal flækkes, og for brugere, som ikke har længere tids erfaring med snedkerimaskiner. Faren ligger i, at når man fjerner spaltekniven, som skal hindre fastklemning, så fjerner man også beskyttelsesskærmen, som skal hindre, at man kommer til at lægge noget – eller en hånd – på den roterende klinge.

Nogle ting kan ikke laves på en bordrundsav med påmonteret spaltekniv, og vi ved, den ofte bliver pillet af. Derfor har vi valgt at vise, hvordan det øres korrekt, og selvfølgelig vise nogle af de ting, som saven så kan bruges til. Følg med i denne sidste lektion, og god fornøjelse med din bordrundsav fremover.