laegtehammer

Lægtehammeren fås mere eller mindre avanceret. Denne er med stålskaft, fibergreb og magnetisk sømholder, men mindre kan også sagtens gøre det.

Hvad er en lægtehammer

Lægtehammeren er et vigtigt værktøj i tømrerens værktøjskasse. En lægtehammer vejer typisk 750 - 1000 gram, og en lægtehammer er derfor en relativt tung hammer i forhold til dens relativt korte skaft. Da lægtehammeren ofte er tømrerens foretrukne hammer, bliver lægtehammeren ofte også kaldt for en tømmerhammer.

Lægtehammerens kendetegn

En lægtehammer kan hurtigt forveksles med en kløfthammer, men en lægtehammer og en kløfthammer er ikke helt ens. En kløfthammer er udstyret med to lige lange kløer, der danner en kløft, der typisk bruges til at trække søm ud med. En lægtehammer er også udstyret med to kløer, men modsat kløfthammeren, er den ene klo på en lægtehammer længere end den andet og tilspidset. Den spidse klo gør det let at fastgøre lægtehammeren i bjælker eller spær i forbindelse med tagarbejde. Kloen på lægtehammeren kan derfor bruge til at trække lægter, og bjælker hen til sig.

Derudover så kan den spidse klo på lægtehammeren også bruges til at skrabe fuge ud med, skille brædder ad, og i hånden på en øver håndværker kan spidsen på en lægtehammer også bruges til at slå søm i på trange steder.

Det siges også, at den tilspidsede klo, ligesom en isøkse, kunne hjælpe tømreren, hvis han var ved at falde ned fra et tag, da det så var muligt, at slå kloen i taget, for på den måde at kunne redde sig selv fra at falde ned.

Lægtehammeren er god, hvor pladsen er trang

I modsætning til kløfthammeren, så er en lægtehammer altid formet sådan, at hammerhovedets sider er flade. Det er en kæmpe fordel, hvis man skal slå søm i, hvor der ikke er plads til hele hammerhovedets længde. Man vender simpelthen lægtehammeren 90 grader, og bruger siderne til at slå med i stedet.

Hvilken lægtehammer skal du købe

Lægtehammeren er et relativt simpelt stykke værktøj, hvilket også afspejler sig i prisen. Man kan få en ganske udmærket lægtehammer til under 100 kroner. Der findes dog lægtehammere med stålskæfte og fiberhåndtag, som kan være rare at arbejde med, da de ikke er tilbøjelige til at give de samme stød i armen ved længere tids brug. Så hvis du regner med at skulle bruge din lægtehammer i længere tid ad gangen, kan det være en god idé at gå efter en af disse modeller.

Det er også muligt at købe en lægtehammer med magnetisk sømholder. Med en sådan lægtehammer er du fri for selv at holde sømmet og dermed risikere en tømmerlus, da man simpelthen monterer sømmet på magneten på lægtehammeren, når man skal sømme. Både lægtehammere med stålskaft og magnetisk sømholder er dyrere end en helt almindelig lægtehammer.

Vægten på lægtehammeren

Et andet forbehold, man skal tage, når man køber en lægtehammer er, hvor meget den skal veje. Jo større søm, du skal slå i, jo rarere er det, at din lægtehammer har noget vægt. Sømmene glider nemlig betydeligt lettere i, når lægtehammeren vejer lidt. Men skal du ikke bruge hammeren til store byggeprojekter, kan det være rarere at arbejde med en lægtehammer, der ikke vejer nær så meget.