Skarpt som et barberblad! Det er hemmeligheden bag stemmejern og høvljern. Arbejdet går som en leg, når du hugger taphuller i tømmer, stikker rent i fine møbelsamlinger eller høvler et bræt fuldstændig glat som silke. Hvis skærene er slebet skarpe. Derfor skal du sørge for at slibe og skærpe dine stemme- og høvljern tit.

Hurtigst ved opspænding i en vådsliber, men har du ikke sådan en, så slib i hånden på en god vådslibesten. Og husk at købe en slibeguide, så du er sikker på hele tiden at holde den rigtige slibevinkel på 25-30°. Se i lektionen her, hvordan du gør – og husk så at opbevare dine stemmejern hængende, så æggen skånes.