Seks nøgler presses til det yderste i testen og viser overraskende styrke.

Vi troede, at vi kunne, men vi kunne ikke. Vi hev og sled, asede og masede, satte et langt jernrør for enden af nøglerne og satte byens stærkeste mand til at trække og skubbe, men selv ikke da gav nøglerne op. Skralden forblev intakt på hver eneste nøgle, både den til 90 kroner og den til 229 kroner.

Det er altså ikke i styrken, du skal lede efter forskellen på nøglerne. De er bomstærke alle sammen.

Det, der skiller dem – og vi indrømmer, at det er marginaler – er udformning af selve nøglen, og ikke mindst hvor elegant omskifteren til skraldens omløbsretning er udformet.