Denne test er fra 2016 - se vores nyeste test her:

Denne test er fra 2016 - se vores nyeste test her:

Test af højtryksrensere

Højtryksrenseren klarer det meste

Højtryksrenseren er genial til rengøring af alt muligt udendørs. Fra den snavsede bil, over terrassens beskidte betonfliser til plankeværkets alger er det højtryksrenseren, du skal have fat i.

Pas på højtryksrenserens kræfter

Den er supereffektiv, men også så kraftig, at du kan komme til at gøre mere skade end gavn: Stakitternes maling og bilernes lak kan nemlig blive slemt beskadiget, hvis du kommer for tæt på med for højt tryk på dysen.

Inden du køber højtryksrenser

Inden du køber en højtryksrenser, skal du kigge på, hvad dit behov er, så du ikke køber en, der er for lille eller for stor. Og har du en terrasse, så sørg for at få en terrasserenser med. Almindelig spuling uden terrasserenser kan hurtigt ødelægge en træterrasse – og det øverste lag på en fliseterrasse.

Vi har haft 8 højtryksrensere til test og afdækket deres styrker og svagheder. Læs resultaterne og se, hvad det er, du skal kigge efter.

DEM HAR VI TESTET

? BOSCH AQT 45-14X ? NILFISK E 145.3-H XTRA ? MAKITA HW 132 ? KÄRCHER K3 PREMIUM ? KÄRCHER K5 PREMIUM FULL CONTROL ? STIHL RE 129 PLUS ? BILTEMA HPC 120B ? HAMRON 140 BAR

Download hele artiklen og se hvordan de otte højtryksrensere klarede vores store test.

VIGTIGE DETALJER PÅ EN HØJTRYKSRENSER

  • HÅNDGREB: Et kraftigt håndgreb med teleskop gør arbejdet lettere, og maskinen fylder mindre, når den skal opbevares.
  • SLANGE: En tilpas lang og smidig slange er vigtig. Det er meget irriterende, hvis slangen filtrer sig sammen (og maskinen vælter), når du trækker i den.
  • SLANGEHOLDER: Maskinen skal have en tromle til at rulle trykslangen op på, og den skal helst være forsynet med en føringsbøjle som styrer slangen.
  • SPULERØR OG DYSE: Skal kunne udskiftes eller justeres, så du kan få en spids, rund, flad eller pulserende stråle.
  • LEDNINGSOPHÆNG: Højtryksrenseren skal være udstyret med en lang, blød ledning, af god kvalitet, så den ikke filtrer sig sammen, når maskinen flyttes rundt. Det er også vigtigt, at maskinen har et godt ophæng til den sammenrullede ledning.
  • VANDTILSLUTNING: Skal sidde lavt på maskinen og være udstyret med et filter, så der ikke kommer urenheder i pumpen.
  • PLADS TIL UDSTYR: Som et minimum skal du forvente, at pistolgreb, spulerør, dyser og sæbebeholder har faste pladser på maskinen. Så er de altid lige ved hånden, når de skal bruges.
  • HJUL: Gode store og kraftige hjul gør det meget nemmere at trække højtryksrenseren rundt, når du arbejder.
  • SÆBEBEHOLDER: Sidder sæbebeholderen på maskinen, er der bedre balance på spulerøret. Sidder den ved dysen, slipper du for at skylle rør og slanger til sidst. Begge dele giver mening.