Højtryksrenser test: Med en højtryksrenser på batteri er det slut med besværlige forlængerledninger.

Med en højtryksrenser på batteri er det slut med besværlige forlængerledninger.

Højtryksrenseren er genial, når bilen skal vaskes, eller når terrassen og havemøblerne skal forårsrengøres. Og med de nyeste højtryksrensere på batteri slipper du for den besværlige forlængerledning. Nogle modeller har endda indbygget vandtank. Og dem, der ikke har, kan nemt benytte vand fra en dunk eller en spand. Du er med andre ord helt fri for at bekymre dig om stikkontakter og rindende vand. Højtryksrenserne kan derfor uden problemer benyttes bagerst i haven eller smides i bilens bagagerum, når du skal ned på havnen for at rengøre båden.

Højtryksrensere på batteri er stadig en ret ny ting. Og der findes derfor heller ikke så mange maskiner på markedet. Der er derfor store forskelle på de seks højtryksrensere, vi har fået fat på til testen her – både når det kommer til pris og styrke. Men det er de seks modeller, du støder på i byggemarkederne.

Begrænset batteritid

Det er en krævende opgave at sende en vandstråle afsted ved et højt tryk. Og selvom moderne batterier og maskiner er ekstremt energieffektive, løb batterierne tør for strøm efter mellem 5 og 16 minutter med sømmet i bund. I praksis kan du dog arbejde en del længere tid, da man sjældent holder knappen inde fra start til slut.

Generelt er vi ret imponerede over det samlede felt. Men især én højtryksrenser overraskede med kombinationen af tårnhøj styrke og lang batteritid.

Sådan har vi testet højtryksrensere

Der er stor forskel på styrken hos de seks deltagere. For at gøre den tydelig tog vi tid, mens vi fjernede størknet mudder på havefliser.

Skal du bruge vand fra fx en spand, er det afgørende, hvor meget du kan nå at rengøre, inden spanden er tom. Derfor har vi testet deltagernes vandøkonomi.

Vi har testet, hvor længe højtryksrenserne kan køre med sømmet i bund, før batteriet er tømt. Den faktiske arbejdstid vil dog være højere, da man sjældent holder knappen inde fra start til slut.

Under vores test har vi løbende vurderet kvaliteten af højtryksrenserne og deres tilbehør.

Uafhængig test

Magasinet Gør Det Selv er 100 procent uafhængigt af producenter, annoncører og andre interessenter.

Vores testredaktør undersøger markedet for, hvad der findes, og håndplukker selv alle de maskiner, han vil teste.

Alle højtryksrensere bliver udsat for de præcis samme hårde tests, som du kan læse nærmere beskrevet i denne gør det selv-vejledning.

LÆS OGSÅ: Test af højtryksrensere med ledning

Vi har testet disse højtryksrensere

  • Bosch Fontus
  • Ryobi RPW36120HI
  • Kärcher K2 Battery
  • Gardena AquaClean Li-40/60
  • Worx Hydroshot WG630E
  • Kärcher KHB 5

HENT HELE TESTEN og se, hvilken højtryksrenser der blev den store vinder i vores test.