Det er hårdt at være kniven på en plæneklipper. Undervejs gennem det bløde græs støder den på jord, sten og tabte genstande. Hak, hak og endnu et hak!

Med tiden er skæret slået så bulet og sløvt, at græsset i bedste fald bliver flået over og i værste fald bare bliver lagt ned. Måske kan du mærke, at maskinen ikke kører optimalt. Det er heldigvis ikke stor videnskab at slibe en plæneklipperkniv.