Spadens æg er helt sløv, og det kræver derfor ekstra kræfter at grave igennem græs og lignende. Det første, anlægsgartneren derfor gør, når han får en ny spade, er at slibe den.

Spaden skal lægges, så den ligger godt fast, og så spadens æg ligger frit. Med en metalfil begynder anlægsgartneren nu at stryge hen over æggen. Der skal kun stryges et par mm af. Spaden skal ikke være barberbladsskarp, men skarp nok til, at den nemmere kan skære sig ned gennem græs og jord.

Som alternativ til metalfilen kan du også bruge en vinkelsliber, hvilket går betydeligt hurtigere.

REDAKTIONEN ANBEFALER: Test af vinkelslibere

Det er ikke kun nye spader, der skal slibes, gamle spader kan også med fordel slibes en gang imellem.