Til klatreroser foretrækker Mette at bruge stålwire. Når wiren er monteret på væggen, er den stabil og holder i mange år. Hun monterer først to kroge i lodret linje på væggen. Mellem disse to kroge skal wiren monteres om lidt. Afstanden måles først mere nøjagtigt op. Så tråder hun stålwiren med en lille metalring.

Det er en såkaldt wirelås. Nu skal wiren danne en lille løkke, så den kan fæstnes i krogen i begge ender. Den laver hun ved også at føre den anden ende af wiren gennem låsen. Hun tjekker, at løkken og resten af wiren sidder, som de skal.

Med en papegøjetang strækker hun løkken ud og holder igen, mens hun bruger en fladtang til at klemme låsen fast om wiren. Så er wiren klar til brug på væggen.