Mød Begynderen, Den øvede og Entusiasten. Tre vidt forskellige gør det selv-mennesker med ét ønske til fælles – de har brug for hjælp til at købe det rigtige værktøj. Hvilken af de tre er du?

Grundlæggende har alle brug for et basisudvalg af værktøj, så de kan klare de udfordringer, de typisk vil møde. Men deres krav til værktøjet er meget forskellige.

Begynderen har brug for at løse små og hurtige gøremål i boligen: samle en reol og hænge en lampe op.

Den øvede har mod på lidt større udfordringer i hjemmet – og Entusiasten er kort sagt ikke bleg for noget som helst.

Vi har bedt vores værktøjsekspert Jann Wagner om hjælp til at vælge det helt rigtige værktøj til de tre gør det selv’ere – med udgangspunkt i tre forskellige budgetter.

Følg med, og se, hvor meget skønt værktøj du kan putte i din værktøjskasse – uanset om du vil ofre 1500, 5000 eller 20.000 kroner.