Fagmanden har dog et tip til, hvordan man løser det problem. Først folder du den ene tommestok ud og lægger den hen til det ene punkt, der skal måles fra – her er det den venstre vange.

Så folder du en ekstra tommestok ud og lægger den op til det punkt, der skal måles til – her den højre vange. Nu lægger du så bare de to tommestokke op til hinanden, så de er parallelle, og så er det bare at lægge de to mål sammen – her er det fx nemt at lægge 50 til 47. Altså er trinet 97 cm bredt.

Hvis du synes, det er for besværligt, eller hvis du ikke har to tommestokke, så er der også et alternativ. Fagmanden bruger her i stedet et særligt målebånd, der har en foldeudtud, som man kan støde op til det, man ønsker at måle fra. Det smarte er, at selve målebåndet måler fra den lille røde foldeudtud, så man ikke som med et almindeligt målebånd skal sjusse sig frem til det rette mål.

Normale målebånds første centimer er en millimeter for kort. Hvis man derfor hægter målebåndet fast over fx en kant og vil have det indvendige mål, så bliver dette én millimeter unøjagtigt. Men dette målebånds ende er fleksibel, så når du trækker i det for at få et indvendigt mål, bevæger det sig en millimeter, og det giver så et helt nøjagtigt mål. Hvis du derimod skal måle et udvendigt mål, skubber du bare enden op imod målet, og det bevæger sig så tilbage, så det også giver et helt præcist udvendigt mål.