Præcision er et nøgleord, når vi snakker om vaterpas; vaterpasset, der somme tider omtales som en loddestok – fordi der engang var to redskaber: et til at måle vater (vage) og et til at måle i lod.

Præcisionen ligger selvsagt i libellen: det lille rør med en luftboble i olie. Sidder boblen midt imellem stregerne, er vaterpasset i vater eller lod, afhængigt af om du lægger det ned eller holder det på højkant. Boblen skal helst være så stor, at den fylder helt ud imellem stregerne. Er den for lille, bliver det for svært at afgøre, om den befinder sig præcis i midten eller ej.

Libellen må heller ikke være for “levende”, så den flytter sig voldsomt ved den mindste bevægelse. Det optimale er, at den flytter sig et par mm, hvis du hæver den ene ende af et 60 cm vaterpas 4 mm. Afgørende er også selve huset – det metal, som libellerne er sat ind i. Det skal være kraftigt nok til at kunne beskytte libellerne mod stød og slag, ligesom husets endepropper skal kunne absorbere stød. Har huset skarpe kanter, er det let at strege op efter. Har det profilerede kanter, øger det styrken. En kombination, hvor nogle kanter er profilerede, mens andre er skarpe, er en fordel.

Desværre dumper nogle af de testede vaterpas, når vi vælter dem eller taber dem. De er ikke stærke nok, og så ryger alt, hvad der hedder præcision. Den type vaterpas må vi fraråde dig at købe, selv om priserne kan være tillokkende. For dit vaterpas vil vælte på et tidspunkt. Går det ud over præcisionen, kan du smide vaterpasset ud. Så se dig for; testen tyder på, at du kan stole på mærkevarerne.