Multicutter: Multicutterens tilbehør

1. HCS-UNIVERSALFUGEKNIV til fjernelse af fx silikonefuger, malingrester og rester af tæppelim.

2. BIM-DYKSAVKLINGE til træ og metal. Især god i træ, hvor der kan være små søm og skruer.

3. SLIBESÅL til slibning i hjørner og på trang plads. Slibepapiret fås i forskellige kornstørrelser og til flere materialetyper.

4. HCS-SKRABER til fjernelse af fx lim, silikone- og akrylfuger og maling.

5. BIM-SEGMENTSAVKLINGE til træ, metal og laminat. Også fin til små søm og mindre aluprofillister.

6. HCS-DYKSAVKLINGE til blødt træ, fx fyrretræ. Findes i forskellige bredder.

7. KARBID-RIFF-SLIBESÅL til afraspning af træ, slibning af hærdede materialer. Fås i forskellige former.

TILBEHØR: SAVNING OG SKÆRING

Multicutter: Multicutterens tilbehør

INDFATNINGER Skal du lægge nyt svømmende gulv oven på det gamle, skal indfatningerne tilpasses, så gulvet kan skubbes ind. Med en segmentsavklinge i multicutteren kan du gøre det på stedet, så du slipper for at pille indfatningerne ned og skære dem til.

Multicutter: Multicutterens tilbehør

FODPANELER Med en HCS-dyksavklinge (eller en BIMdyksavklinge) slipper du for at afmontere fodpanelerne, hvis du skal skære ud til en ny kontakt, eller hvis du skal hænge en reol op helt tæt på væggen. Klingen skærer præcist i dine opstregninger.

Multicutter: Multicutterens tilbehør

SKYGGELISTER Der er ikke plads til en sav! Og loftet fjedrer for meget, hvis du prøver at hugge snittet ud med et stemmejern. Multicutterens BIM-dyksavklinge klarer opgaven perfekt, lynhurtigt og uden skader.

Multicutter: Multicutterens tilbehør

METAL Du skal have fat i BIM-dyksavklingen til træ og metal, hvis du skal save blødt metal, fx kobberrør, over tæt på væg eller gulv. Klingens bøjede facon gør dig i stand til at lægge snittet helt plant med væggen. Det kan du ikke med en nedstrygerklinge.

Multicutter: Multicutterens tilbehør

GIPS Du kan godt skære i gips med en stiksav. Men med en BIM-TiN-segmentsavklinge kan du bare gøre det mere præcist – også i dybden. Vælg en klinge med titaniumforstærkede tænder, hvis du skal skære mange snit. Den holder længere.

Multicutter: Multicutterens tilbehør

FUGER Karbid-RIFF-segmentsavklingen er perfekt til udskæring af fuger mellem fliser. Og det er også den, du skal have fat i, hvis du skal skære riller til rør og kabler i vægge af puds eller gasbeton.

SPECIALIST: DEKUPØRSAV

Værktøjsproducenten Dremel har et stykke værktøj, der kan forvandle multicutteren til en dekupørsav, på programmet. Det kræver dog en universaladapter – også fra Dremel.

Multicutter: Multicutterens tilbehør

FLERE MULIGHEDER: VINKLING AF VÆRKTØJET

Jo flere huller – eller riller, hvis der er tale om de nye klinger med Starlock-fæste – jo større fleksibilitet.

Det er hullerne, der gør dig i stand til at vinkle værktøjet på forsatsen, så du kan komme til næsten hvor som helst.

Det mest almindelige er 12 huller/riller.

Multicutter: Multicutterens tilbehør